Sådan tænkte Ann, der arbejder som ingeniør i COWI, da hun blev kontaktet vedrørende et muligt job. Hun var nemlig gravid.

Ann Esman er mor til to små drenge på knap to år og to måneder. Fem måneder inden hun fødte sin anden søn, startede hun i nyt job.

”Jeg har tidligere været ansat i COWI og har nogle rigtig gode relationer dér. Vi har løbende holdt kontakten, efter jeg stoppede, og indenfor mit område er det helt normalt, at man ”stjæler” kandidater fra hinanden, da vi ikke er så mange, der arbejder med netop dét”.

Under sin første barsel gik hun helt naturligt og tænkte over, hvad der skulle ske, men hun kom frem til, at hun gerne ville blive på sin daværende arbejdsplads.

”Jeg ville gerne tilbage til noget, jeg kendte. Men efterhånden blev jeg lun på at skulle tilbage til COWI, og jeg indvilligede derfor i at mødes uformelt til en kaffe, men umiddelbart inden vi skulle dét, fandt jeg ud af, at jeg var gravid.

Jeg kontaktede derfor Niels, som jeg skulle mødes med og fortalte, at jeg rigtig gerne ville mødes, men at jeg havde fundet ud af, at jeg var gravid, og vi derfor måske burde udsætte det. Men han ville gerne se mig alligevel.

Vi mødtes, da jeg var omkring tre-fire måneder henne, og jeg var meget hårdt ramt af min graviditet med træthed og kvalme.

Min tilgang til det var, at jeg synes, det ville være synd at ansætte én som mig, men de sagde ”vi ved, hvad du kan og vi vil have dig”.

Nervøs ved tanken om at starte nyt
”Selvom jeg har været i COWI før, og det derfor var et ”gammelt nyt” job, var jeg nervøs over at starte op igen velvidende, at jeg ikke ville kunne bidrage, som jeg normalt kan, på grund af de gener jeg havde i min graviditet.

Men der er et virkelig godt miljø i COWI, og der er masser af gode mennesker, der også har små børn. De kender det. Ingeniørbranchen har historisk set været en lidt konservativ og traditionel branche, men der er en positiv udvikling i gang. Jeg gik for eksempel på 32 timer efter mit første barn, og det har ikke haft en negativ indvirkning på udviklingen i mit arbejdsliv.

Men det var hårdt at starte op. I min første graviditet havde jeg det strålende, men denne gang var anderledes. Jeg ville gerne gøre det godt og præstere i mit nye job, selvom de kendte mig og vidste, hvad jeg kunne.

Det endte med, at jeg kom til at knokle for meget i min iver efter at bidrage, og selvom mine ledere var opmærksomme på at tilpasse min arbejdsbelastning, endte jeg med at måtte sygemelde mig deltid op til jeg skulle på orlov. Men det blev rigtig fint modtaget – der var fuld forståelse.

Og det var aldrig på tale, at jeg skulle blive i mit tidligere job og så starte efter min orlov. De ville have mig med det samme, og jeg havde en masse af erfaring med mig, så jeg var ”noget værd” hurtigt.

”Vi ansætter på potentiale”, som min leder sagde. Det er fantastisk at være en del af sådan en virksomhed og jeg glæder mig til at starte op igen efter min orlov”.

Tak for at dele din historie med os, Ann.