Maria Flyvbjerg Bo startede som Senior Vice President i Silicon Valley Bank 3,5 måned, før hun havde termin med sit andet barn. Et job hun blev prikket til og valgt til, mens hun ventede sig.

”Egentlig var planen at holde barsel i min egen virksomhed igen, lige som jeg gjorde under min første barsel. Det var fleksibelt og fungerede godt for mig. Da jeg så modtog en mail fra Silicon Valley Banks Managing Director Sebastian Penn, der inviterede mig på kaffe, måtte jeg alligevel se, hvad det var. Det viste sig at være et drømmejob, og selvom jeg på det tidspunkt lige havde fundet ud af, at jeg var gravid, og planen var at fortsætte som freelance konsulent, indtil jeg skulle føde, indgik jeg i dialogen.

Rekrutteringsprocessen var lang og bestod af flere dele. Jeg havde samtaler med Sebastian og sideløbende et mere officielt rekrutteringsforløb med HR-afdelingen i England.

Hvornår fortæller man om sin graviditet?
Jeg skal være ærlig og sige, at min graviditet var et dilemma, der holdt mig vågen om natten. I den tidlige fase af både graviditet og ansættelsesforløb holdt jeg det for mig selv. Jeg ville gerne på den ”sikre side” af graviditeten og i øvrigt finde ud af, om der overhovedet var et match mellem mig og virksomheden.

Samtidig var det et muligt drømmejob, der kom ind af døren – kunne og skulle min graviditet forhindre det? Jeg testede dilemmaet hos flere bekendte og min fagforening.

Fagforeningens officielle råd var faktisk at vente med at fortælle om graviditeten, til kontrakten var underskrevet, men det føltes forkert.

Jeg kan sagtens forstå dem, der vælger at gøre det, men flere opfordrede mig også til at sige det med den begrundelse, at ”hvis de afviser dig på grund af din graviditet, så er det ikke et sted for dig”. Et ræsonnement jeg forstår, men har det svært med, for det skaber en ulighed mellem køn, hvis kun kvinder finder ud af om ”det er et sted for dem” pga. graviditet.

Det fyldte meget hos mig, men jeg kom frem til, at jeg ville fortælle det, inden jeg underskrev kontrakten. Det havde jeg det bedst med.

Jeg fortalte det inde i forløbet, inden jeg havde modtaget en kontrakt, og det blev modtaget rigtig godt. Mine bekymringer blev gjort til skamme, og der var ingen slinger i valsen fra virksomhedens side – det blev meldt klart ud, at det ikke ændrede noget, og at vi kunne planlægge os ud af det.

Faktisk sagde Sebastian til mig, at han udmærket var klar over, at det ville komme. Jeg er en ung kvinde med kæreste og et lille barn i forvejen, så det var forventeligt, at jeg skulle have flere børn.

Det var en kæmpe lettelse.

Hvordan kommer vi det til livs?
Kvinder i trediverne skal jonglere virkelig mange ting. For det første forventes det indirekte, at du tager del i at skabe den kommende generation, som skal passe på os, når vi engang bliver gamle, men du skal også gøre karriere, tjene din uddannelse ind og gøre nyttig samfundsmæssigt og økonomisk.

Det kan være svært, hvis der gøres forskel på køn, og mange kvinder som klatrer op ad karrierestien beretter om at ramme ”glasloftet” før eller senere.

Jeg mener, at virksomhederne skal tage del i ansvaret ved at vise, at de investerer i deres medarbejdere, i virksomhedskulturen og deres brand ved for eksempel ikke at lade barsel vægte for meget eller være en forhindring.

Jeg har selv ansat medarbejdere i min egen virksomhed og forstår, hvor sårbart det kan være, hvis en medarbejder skal på barsel. Derfor mener jeg, at vores barselssystem skal tilpasses, så små virksomheder ikke rammes hårdt økonomisk af at ansætte en medarbejder, der går på barsel. Systemet bør desuden være meget mere fleksibelt, så det er muligt at arbejde under barsel – både i små og store virksomheder.

Jeg har fået flere kommentarer med på vejen som ”fedt, at de ville have dig alligevel”, ”godt, at de ville det på trods af din kommende barsel” osv. Jeg forstår godt, hvor antagelserne kommer fra, men jeg synes, vi skal overveje vores retorik omkring det her grundigt. Man kan gøre det på mange måder, og åben dialog med og fleksibilitet fra virksomhederne er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Hvordan med barsel i et helt nyt job?
Min datter var 1 år, da jeg blev gravid for anden gang, og selvom jeg også arbejdede under min første barsel, føler jeg, at jeg kommer lige fra barsel, og jeg har ikke behov for at holde en lang barsel eller trække stikket fuldstændigt.

Jeg har haft masser af gang i arbejdslivet, siden jeg var meget ung. Jeg startede min første virksomhed som 16-årig, og har efterfølgende startet flere virksomheder, herunder nogle stykker, som har fået investering udefra.

Jeg får virkelig meget energi af at arbejde, og jeg vil desuden gerne vise mit engagement til virksomheden.

Planen er at arbejde indtil fødslen, måske med lidt flere hjemmemøder til sidst. Det gjorde jeg også sidste gang, og det trives jeg godt i.

Jeg planlægger at holde tre måneders barsel efter fødslen, og i de tre måneder ønsker jeg stadig at være en del af, hvad der foregår, men med mulighed for at deltage på sidelinjen, når det passer ind. Derefter tager min kæreste over, men jeg håber og tror selvfølgelig på, at der er fleksibilitet til evaluering med min arbejdsgiver undervejs alt efter, hvordan det hele går.

Mit indtryk er, at der i mange (særligt større virksomheder) godt kunne være mere fleksibilitet og plads til eksempelvis at ændre barselsplanerne og arbejde delvist, hvis man har lyst og overskud til det. Barselslovgivningen kan gøre det svært for virksomhederne at være fleksible på dette punkt.

Under første barsel havde jeg min datter med til møder, og vi havde en barnepige, der hjalp, så jeg kunne begynde at arbejde relativt tidigt. Derudover har jeg samlet en masse do’s and dont’s fra kvinder, der arbejder under barsel og eksempelvis tager baby med til møder, hvor det er muligt.

Jeg vil gerne prøve at skubbe grænserne og normerne omkring barsel og være med til at vise nye måder, man kan gøre tingene på.

Rollemodeller er vigtige, og jeg synes, vi skal hjælpe hinanden. Jeg mangler selv rollemodeller, der prioriterer mor-rollen og karrieren på samme tid, og jeg vil gerne være med til at vise den vej. Dermed ikke sagt, at det bliver nemt. Uanset om man arbejder under barsel eller ej, er det ikke en dans på roser at være på barsel, og jeg kommer helt sikkert til at være hende med den skrigende baby en gang eller to. Men det tror jeg alle forældre prøver på et tidspunkt.

Husk at finde din egen vej
Jeg synes, det vigtigste er at gøre dét, der er bedst for en selv og ens egen familie, men jeg mener, at vi som land og befolkning skal have et lille skub, så vi kan komme tættere på ligestilling mellem kønnene.

Jeg mener, at udviklingen på det her område går for langsomt. Vi har flere CEO’er der hedder Jens end der er kvinder, og kun 15% af direktørposterne i private virksomheder er besat af kvinder. Jeg tror bl.a. det hænger sammen med, at fædre i Danmark i gennemsnit holder 32 dages barsel, mens mødrene holder 274 dage. I Danmark ligger vi faktisk nummer sjok i Norden, når det kommer til barsel (I Norge tager fædre 20% af barslen og 30% i Sverige og Island).

Jeg ved, at det skiller vandene, men jeg synes, at øremærket barsel til mænd, kvindekvoter i bestyrelser mv. er en god idé – ellers tror jeg ikke, vi får rykket nok til normerne og ligestillingen (ældre mænd har fx 43% mere i pension end deres jævnaldrene kvinder – bl.a. pga. barselsuligheden).

Vi skal også huske at vende det om: Det er mangel på ligestilling, at mænd ikke får mere tid med deres børn, mens de er små. Det skal vi som samfund give dem plads til og mulighed for.

Jeg anerkender, at det er et skrøbeligt emne, og netop derfor mener jeg, at vi skal rykke på det sammen – mænd OG kvinder.”

Tak for dele din historie og dine tanker med os, Maria.

Foto: Sebastian Stigsby