Malene George er mor til Ellinor på knap to år og Anker på syv måneder. Hun er netop vendt tilbage til sit job som HR Business Partner i Visma e-conomic efter barsel. Hun er efter eget udsagn både dedikeret mor, men også meget ambitiøs omkring og motiveret af sit arbejde. Og det, mener hun, sagtens kan kombineres.

”Vi har fået to børn meget tæt på hinanden, og vi har hele tiden vidst, at vi ville dele barslen lige. Ikke fordi nogen af os havde travlt med at skulle tilbage på arbejde, men fordi vi er en familie, og det er et fælles projekt at få børn.

Vi er begge enormt optagede af at være en stor del af vores børn liv, og vi elsker begge to samtidig vores arbejde. At dele forældreorloven lige lå derfor helt lige for, og vi besluttede os for, at det skulle kunne lade sig gøre – uanset økonomi, vores respektive barselsvilkår mv.”

Planlægning er nøglen
”Så snart vi blev gravide, fandt vi ud af, hvor meget det ville kræve at finansiere en stabil barselsperiode og det sammenholdt vi derefter med vores barselsvilkår, for på den måde at finde ud af, hvordan vi gjorde det, så vi kunne holde lige meget orlov.

Og så gik vi ellers i gang med at spare op.

De argumenter, der ofte bruges, selv fra forældre der måske gerne vil dele barslen mere lige, er, at det ikke går op økonomisk. Mænd tjener ofte mest og har måske ikke samme mængde orlov med fuld løn som kvinder. Uanset vilkår så så vi sådan på det, at vi havde ni måneder til at spare op til den orlovsløsning, vi ønskede os.

Det kræver selvfølgelig noget at spare op – og vi skulle kigge vores budget grundigt igennem. Men da der så var lagt en plan, gik vi til det sammen og har sparet op sammen.

Det har vi gjort med begge børn for at sikre, at min mand ikke skulle have mindre alenetid med vores børn pga. økonomi”.

Det skal prøves af
Malene og hendes kæreste tager derfor ca. 6-7 måneders barsel hver, inklusiv ferie, og Malene er startet på arbejde igen her i februar.

Under barslen er familien flyttet til Skanderborg, men de arbejder begge fortsat i København, hvorfor Malene pendler frem og tilbage to gange om ugen.

”Frem til august er det jo kun mig, der skal af sted, da min mand er på barsel, men fra august skal vi begge til København på skift to gange om ugen og har så begge tre dage hjemme om ugen. Vi tror på, at det kan lade sig gøre.

Vi købte huset i Skanderborg ret spontant under min barsel, og talte sammen om, hvordan vi fik det til at gå op med fuldt fokus på både familie- og arbejdsliv.

Og så præsenterede jeg mine refleksioner og min plan for min leder, som heldigvis var med på ideen.

Hun gik til tegnebrættet og fik smeltet en stilling sammen, hvor den model kunne passe. Så nu tester vi, om det kan lade sig gøre for både familien og arbejdspladsen, og der er fuld åbenhed omkring, at vi ikke ved endnu, om det kommer til at fungere, men vi prøver det af.

Og jeg glæder mig rigtig meget!”

Far kan og skal være en lige så stor del af børnenes liv som mor
Flere spørger ind til, hvordan det kan fungere, at jeg skal hjemmefra, når Anker kun er syv måneder og hvad med amning osv.

Jeg har fuldammet begge børn, selvom jeg har arbejdet fuldtid fra Ellinor var seks måneder og kommer til det fra Anker er syv måneder.

Det er en rytme, vi har kørt børnene ind i, i samråd med sundhedsplejersken, hvor jeg ammer tidligt om morgenen, inden jeg tager af sted, derefter får han faste måltider, og så ammer jeg igen to gange inden sengetid og igen ved midnat. Det fungerer så fint.

Vi er hele tiden opmærksomme på, at det skal give mening for børnene og for os, og vi er meget løsningsorienterede og arbejder enormt meget efter de samme rutiner.

Når vi organiserer og strukturerer os på den måde, så er alle glade. Vi guider vores børn i den retning, der virker for os.

Vi tror virkelig på, at far kan og skal være en lige så stor del af børnenes liv som mor, og vi er meget dedikerede forældre og familiemennesker, men vi kan også rigtig godt lide vores arbejde.

Og det kan altså godt lade sig gøre at kombinere de to ting.

Jeg har selv manglet nogen at spejle mig i, i forhold til den løsning vi har valgt, og jeg håber, at jeg kan være med til at inspirere andre til at gå deres egen vej og vise, at der ikke kun findes de hyppigt beskrevne modeller, der lidt karikeret er sat op som ”karrieremødre” og ”hjemmepassere”.

Verden og mulighederne er langt mere nuancerede end det”.

Tak for at dele din historie med os, Malene.