Lise ville have en barsel, der ikke var baseret på andres ønsker og behov eller gamle, fastlåste samfundsstrukturer. Hun ville have en barsel, som passede hendes familie.

”Jeg lærte rigtig meget i min første graviditet om mig selv. Jeg kæmpede dengang med kommentaren “du bliver klogere”, når jeg fortalte, at jeg ville holde en kort barsel. Men jeg blev ikke klogere.

Jeg havde det voldsomt svært psykisk i min første barsel. Især i de første tre måneder. Jeg holdt heldigvis fast og kom retur på job efter seks måneder, hvor min mand dengang tog den sidste måned og kørte vores barn i vuggestue.

Som andengangsgravid vidste jeg derfor, hvad jeg ville og ingen skulle fortælle mig, at jeg ville blive klogere. Da jeg blev mor for anden gang i september 2021, ville jeg derfor have absolut frihed til selv at vælge og mærke efter, hvad der fungerede for mit barn og mig.

Jeg ville have en barsel, der ikke var baseret på andres ønsker og behov eller fastlåste gamle samfundsstrukturer. Jeg ville have en barsel, som passede min familie.

Vi tror på vigtigheden af en tæt relation til andre end mor
Begge mine børn har været flaskebørn – den første, fordi biologien ikke ville, den anden af valg.

Det har givet os nogle andre muligheder, og vi tror ikke på mor som primær omsorgsgiver. Vi tror på vigtigheden af en tæt relation til far, men også til bedsteforældre, hvilket vores store pige har haft – og har – meget glæde af.

Jeg valgte derfor i min anden barsel at holde fleksibel barsel.

Fleksibel barsel betyder, at jeg 14 dage efter fødslen kunne arbejde nogle timer, når det passede mig og min baby. Planen har fra start været, at jeg holdt fleksibel barsel i de første fem måneder (slutter her i februar) og at min mand så tager over derfra og afholder tre måneders barsel.

Fleksibel barsel – hvordan?
Jeg fik først rigtigt overskuddet og lysten til at arbejde efter to måneder. Inden da var jeg kun inde forbi og vise baby frem og lytte lidt med på et par møder sammen med hende.

Fra hun var to måneder har jeg, primært når hun har sovet lur, deltaget i møder og arbejdet på strategi og business planer med vores fabrik i Tyskland.

Fra tre måneder begyndte jeg at arbejde fast næsten hver torsdag inde på kontoret, da min mand arbejder i detailbranchen og derfor har fri hver torsdag og kunne hygge med lillepigen.

De fik kvalitetstid sammen og blev tættere – og jeg fik et frirum og fik lov at drikke noget varm kaffe, se nogle dejlige kolleger og holde mig ajour med mit arbejde.

Det var for os en kæmpe win-win.

Som medarbejder skal du selv tage ansvar for din situation
I forhold til min arbejdsplads har det været en proces. Min nærmeste leder kender mig og ved, at jeg er en kvinde med klare holdninger, og han ved også, at han skal give mig rum til at være den, jeg er.

Det har han også givet mig her, men jeg fornemmer da helt klart også, at det er krævende for en leder at skulle forholde sig til, at jeg ikke er 100% hjemme, men faktisk stadig forventer at være en del af fællesskabet på arbejdet.

Det er en enormt svær balancegang for en leder at give plads og rum, men samtidig ikke presse medarbejderen for meget.

Der skal man som medarbejder også forvente at tage et stort ansvar for at tage styringen og selv være meget klar i sin kommunikation, omkring hvad man vil, forventer, tænker og føler.

At tage teten selv og inspirere andre
Jeg er den første på min arbejdsplads, som har bedt om denne type barselsordning. Den første kommentar jeg fik, var, at jeg var “usædvanlig”.

Det har derfor krævet, at jeg selv tog teten og fik sat rammerne, selv læste om mulighederne på Borger.dk, selv talte med Udbetaling Danmark om, hvordan jeg skulle registrere mine timer til dem og afstemme med vores lønafdeling.

Det tog noget tid, og derfor håber jeg også, at jeg kan få skrevet mulighederne ind i vores medarbejderhåndbog.

Jeg håber på den måde, at mit forløb og forarbejde kan give andre lyst, mod på og mulighed for at tilrettelægge netop den barsel, som de ønsker at skabe.

For mig som menneske har mine barsler været nogle af de sværeste perioder i mit liv. Jeg oplevede også i min anden graviditet en svær efterfødselsreaktion, hvor jeg slog kraftigt ud i de tests, som sundhedsplejersken foretager.

For mig er det især det voldsomme skift fra en “normal” hverdag med stor social omgang til det mere lukkede og ensformige liv, som en barsel, især i starten, er, hvor alt (selvfølgelig) handler om bleskift og lure og at lære det lille nye menneske at kende.

Ingen skal stå alene med deres følelser
Nogle elsker babyboblen, men for mig har det begge gange været som en kæmpe eksklusion fra samfundet og den jeg er. Ved at jeg gav mig selv lov til at arbejde under barslen, har det forbedret min efterfødselsreaktion markant og måske også reddet mig fra det, der var værre.

Derfor er det vigtigt for mig at dele mine oplevelser, for jeg ved, at der kan være andre derude, som måske føler det samme – og ingen bør føle sig alene med de følelser.

Vi er forskellige som mennesker og mange af os vil rigtig gerne have et familieliv, men vejen til at få en familie, og den konstellation man bygger sin familie og opdragelse på, er vidt forskellig.

Jeg er én af dem, der ikke passer i den “normale” kasse og derfor er det vigtigt fortælle andre – der kan have det på samme måde som mig – at de faktisk har muligheder for en anden type barsel, på deres præmisser og ikke samfundets præmisser.

For mig bør der ikke være én vej som mor – der bør kun være ens egen vej”.

Lise Bülow er 32 år og mor til Emma på 3,5 år og Ida på 5 måneder. Hun arbejder som Servicemarkedschef i Volkswagen Erhvervsbiler under Semler Gruppen.

Tusind tak for at dele din historie med os, Lise!