Der sker en del på barselsområdet, og det bliver mere og mere almindeligt, at far tager barsel. Alligevel er der stadig langt igen, og jeg har ofte følt mig lidt alene og uden for som far. Flere fædre bør tage barsel, for jo flere, der gør det, jo hurtigere nærmer vi os ligestilling.

Af Jesper Dalgaard Pøhler, far til to, bæredygtighedskonsulent i Dalgaard Pøhler og medforfatter til Bogen til far

Min generelle tilgang til livet er at få teori til at udfolde sig i virkeligheden. Jeg er uddannet kommunikatør og filosof, og min akademiske tilgang har jeg taget med mig fra studiet og ud i min hverdag, i mit arbejde og altså også i min børneopdragelse.

Hvis jeg læser, at noget bør kunne fungere på en bestemt måde, så vil jeg afprøve det i virkeligheden ved først givne lejlighed.

Mange bøger og ekspertråd fortæller, at far kan præcis det samme som mor – bortset fra at amme. Tak for det, for så behøver jeg jo ikke gå ind i rollen med mindreværd eller usikkerhed.

Derfor insisterer jeg også på, at far kan være lige så god som mor, og her vil jeg dele nogle eksempler på, hvordan jeg har grebet det an. Jeg ved nemlig, at det kan lade sig gøre, men jeg har også oplevet, at jeg ofte er ret alene med de erfaringer.

Far med feminine kvaliteter
En ny virkelighed starter allerede under graviditeten, hvor det er mor, der går med alle skavankerne, generne, forholdet til barnet, glæder og hensyn. Men som far kan du deltage fra dag ét. Det kræver dog, at du tør bevæge dig ind på det, der traditionelt er kvindens domæne, og som forbindes med feminine kvaliteter som omsorg, hengivelse og åbenhed.

Selv om ”feminine kvaliteter” kan lyde som noget, kun kvinder besidder, er det vigtigt for mig at understrege, at et balanceret menneske i min optik besidder både feminine og maskuline kvaliteter.

Helt konkret hentede jeg eksempelvis ”Gravid”-appen fra Komiteen for Sundhedsoplysning. Hver uge læste vi om barnets udvikling, og oftest læste jeg højt for min kone Maja. Jeg tog med til jordemoder, scanninger og jordemoderbesøg. Egentlig er det jo ligegyldigt, at far er med. Der sker ikke det store hos jordemoderen, og der er som sådan ikke brug for dig.

Alligevel er det vigtigt, for jeg lærte fra første uge af at prioritere mit barn, være nysgerrig på det og følge med i dets udvikling. Jeg lærte også en masse om, hvilke tanker min kone havde, og hvordan det var for hende at være gravid.

Det er min oplevelse, at det er meget forskelligt, hvor meget faren gider at involvere sig. Men også hvor meget, han får lov at involvere sig. Der er mange situationer, hvor det er svært for faren at være deltagende.

Et lille eksempel fra det virkelige liv: Da Maja og jeg ville have vores første barn, prøvede vi at blive gravide i et års tid, før det lykkedes. Vi nåede derfor ét besøg på fertilitetsklinik (hvor det viste sig, at Maja faktisk allerede var blevet gravid). Jeg ringede og bookede tiden på fertilitetsklinikken, men jeg skulle alligevel opgive Majas CPR-nummer, telefonnummer og mail, og så ville hun få indkaldelsen. Jeg kunne ikke få den. Da vi sad i venteværelset, var det kun Maja, der blev råbt op.

Det kan virke som småting, men der er mange af den slags episoder helt fra graviditeten til og med, at barnet er født. Eksempelvis er det først i år, at også far får udbetalt børnepenge. Sproget omkring forældreskabet er stadig også mest henvendt til mor, og det har betydning, for sproget er med til at forme virkeligheden.

Far tager, mor giver
Selv om diverse apps og pjecer er blevet bedre til at tage højde for, at en familie ikke behøver at være far, mor og børn, og selv om sundhedsplejersken også er begyndt at screene far for efterfødselsreaktioner, er der stadig et godt stykke vej igen. Det gør det sværere for far at engagere sig og ”tage” sin del. Det gør det også sværere for mor at ”afgive” sin del.

For det er det, der er lagt op til: Faren tager noget, hvis han vil engagere sig i barnet, og moren afgiver noget.

Vores barsel med Sylvester (vores yngste) valgte vi at dele ligeligt. Fem måneder til hver. Det betyder, at jeg har taget langt det meste af vores fælles barsel, mens Maja har afgivet en stor del af sin andel. Det betyder også, at jeg skal betale langt flere penge for min del af barslen, end hvis det havde været Maja, der havde taget den.

På min daværende arbejdsplads fik jeg ti ugers barsel med fuld løn (som er mere end mange andre steder). Men jeg holdt 17. Det betyder, at de sidste syv uger var på barselsdagpenge og uden optjening af ferie. Derfor skulle jeg også betale 10.000 kroner af egen lomme for at holde sommerferie med familien, inden min barsel startede.

Hvis Maja havde haft min stilling, kunne hun holde alle 17 uger med fuld løn og undgå at skulle betale for sommerferien.

Maja har også fået tilbudt mødregruppe, men jeg har ikke fået tilbudt fædregruppe. Jeg kan jo så selv finde én eller starte min egen, men skal jeg være helt ærlig, så har jeg ikke kunnet overskue at sætte det i sving hverken i min første eller anden barsel. Jeg skal både finde nogle, der bor tæt på, og som har jævnaldrende børn. De findes helt sikkert, men det er en større opgave, og det er mig, der skal løfte den.

Derfor har jeg i stedet koblet mig på Majas mødregruppe. Da hendes barsel sluttede, overtog jeg babysvømning og trilleture, og det gør, at jeg i dag føler, at jeg kender både moren og faren godt i vores vennepar fra mødregruppen.

Det betyder dog, at jeg ofte har været den eneste mand i rummet. Både fordi, jeg har taget barsel tidligere end mange andre mænd, og fordi de fleste barselstilbud bliver benyttet af kvinder. Det er i hvert fald min oplevelse til babysvømning, gymnastik, rytmik, mødregruppe – og til arrangementerne hos Inspired Beyond Babies.

Jeg har selvfølgelig mødt andre mænd, som har været både bløde, søde og dygtige forældre. Masser af gange, heldigvis!

Men det ændrer ikke på det generelle billede, hvor far i runde tal tager 30 dage, og mor tager 300. Det er med til at skabe en virkelighed, hvor mor kender barnet bedst, og far er med på sidelinjen. Og det er med til at skubbe målet om ligestilling længere ud i fremtiden.

Min vej til at være en far med feminine kvaliteter har krævet, at jeg har villet det, og at Maja har givet mig plads, tid og tillid. Det er ikke alle forældreskaber forundt.

Eksperter og undersøgelser har oplyst mig om, at børn er tryggest og gladest, når der er ro i hjemmet, og når forældrene er glade sammen. Derfor gør vi meget ud af, at vi skal være glade i vores parforhold, og at konflikter i forholdet ikke skal udskydes ”bare” fordi, der er travlt med ungerne.

Indsatsen for det gode parforhold er helt klart én af de største, længste og mest vedvarende indsatser jeg har gjort i mit liv. Men det er det hele værd – især for vores børn, som skal leve med vores samarbejdsevner.

Bogen til far
Bogen er skrevet af Nick Allentoft, som deler sine erfaringer med barsel, parforholdet og ”tillidssnoren”. Her forsøger han at klæde dig på til at blive tryg i din rolle som far og præsenterer blandt andet syv ledetråde for opdragelse, tre cirkler for dannelse og ærlige historier fra seks forskellige fædre og en medmor med stærke far værdier.

Den ene af de fædre er Jesper Dalgaard Pøhler. De andre tæller blandt andet Center for Børneliv, der fortæller om forskning i fædres betydning, far til fire og topleder Thomas Torp, far og fædregruppestifter Daniel Nygaard Jensen.

Du kan finde bogen her

Om Jesper Dalgaard Pøhler
Jesper er far til Liv og Sylvester, som er 3 og 1 år. Han er gift med Maja og sammen har de podcasten Bæredygtighed i virkeligheden, hvor de også har talt om ”den gode start på livet”. Jesper er bæredygtighedskonsulent i Dalgaard Pøhler (www.dalgaardpoehler.dk) og arbejder til daglig med ledelse, bæredygtighed og kommunikation. Han er desuden bestyrelsesmedlem i bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers.

Foto: Oliver Mirkovic