Hver gang du åbner munden, har du muligheden for at køre dig selv i stilling til mere indflydelse – og dit næste karrierehop. Det er nemlig din måde at kommunikere på, der giver dig indflydelse på de beslutninger, I træffer på din arbejdsplads. Men ikke bare det. Din måde at tale på er også med til at forme det samarbejde, du har med andre, og den værdi I sammen skaber. Det bliver muligt når du formår at brænde igennem og gøre dine synspunkter, din viden og dine idéer klare og værdifulde for din modtager. Det bliver du klædt på til ved dette foredrag.
Du møder Annette Bjerre Andersen Ryhede, speakercoach, foredragsholder og forfatter, som giver dig inspiration, viden og værktøjer, der hjælper dig til at bruge din daglige kommunikation til at støtte dine mål og din arbejdsplads’ mål.
Du vil bl.a. både høre om og møde øvelser i hvordan du kommunikerer autentisk og troværdigt. Hvordan du målretter dine idéer og synspunkter til din modtagers verdensbillede. Og hvordan du omsætter nervøsiteten til gennemslagskraft.
Annette Bjerre Andersen Ryhede er ejer af ARTIKULATION, hvor hun siden 2005 undervist, trænet og rådgivet over 4500 ledere, projektledere, specialister, forskere og konsulenter i mundtlig strategisk kommunikation og præsentationsteknik. Hun er forfatter til bogen TAL TROVÆRDIGT – og få succes med din kommunikation og ekstern lektor på RUC.
Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er det selvfølgelig gratis. Du skal blot anvende den kode, du har fået fra os, når du tilmelder dig foredraget.
Første gang du tilmelder dig, skal du oprette dig som bruger og indtaste dine oplysninger som angivet.
Onsdag den 28. oktober kl. 10:00 – 12:00
Foredraget bliver afholdt på dansk.
Senest tirsdag den 27. oktober 2020.
Online via ZOOM. Linket bliver sendt til dig cirka 24 timer inden, så hold øje med din indbakke og tjek dit spamfilter.