Kenn Hansen i blåt jakkesæt på mørk baggrund

PowerPoint i verdensklasse

Præsentationer med PowerPoint ender alt for ofte som fremlæggerens talepapir overfyldt med tekst og data. Corona-overgangen til de virtuelle præsentationer har heller ikke ligefrem forbedret dem. Oplægget gennemgår verdens bedste måde at lave PowerPoint-præsentationer på og giver praktiske råd til at afvikle dem i den virtuelle genre.

Du har helt sikkert oplevet, og måske endda selv afholdt PowerPoints-præsentationer, der var gennemgribende ineffektive. Det er de fleste nemlig. Heldigvis kan vi relativt enkelt leve op til den omfattende forskning på området og skabe større interesse for vores pointer.

Med træning i denne ”best practice PowerPoint” lærer du, hvordan du effektivt kan understøtte budskabet med enkle virkemidler, der gør, at modtageren holder koncentrationen og rent faktisk tager noget med sig hjem fra præsentationen. Og det er hvad end du er sælger, leder, specialist eller noget helt fjerde.

Om foredragsholderen

Kenn L. Hansen er Cand.mag. i Retorik fra Københavns Universitet med speciale i netop PowerPoint. Han driver på 15. år kursus- og konsulentvirksomheden EPO, som træner medarbejdere på alle niveauer i at kommunikere mere overbevisende.

Ud over at rådgive danske topledere træner Kenn også alle talere fra TEDxCopenhagen, før de står på scenen til deres livs præsentation. Og så er Kenn forfatter til bogen “Tænd – præsentationsteknik og PowerPoint i verdensklasse”. Den giver dig råd og tips til at gøre dine PowerPoint-præsentationer langt, langt bedre. Du vil få mulighed for at købe bogen på dagen til nedsat pris.

Støt en god sag

‘Gadens børn’ er en dansk organisation, som dagligt hjælper over 600 indiske gadebørn i Kolkatas slumkvarterer. De hjælper blandt andeet med adgang uddannelse, sundhedsydelser, daglige måltider, tryghed og omsorg. Gennem organisationens projekter, der blandt andet tæller skoler, mobile sundhedsklinikker og et baby- og mødre center, søger organisationen at væbne børnene med redskaberne til at bryde deres sociale arv og skabe en fremtid for dem selv væk fra gaden.

Deres arbejde har været tæt på umuligt, siden Indien indførte udgangsforbud den 24. marts som følge af corona. De har derfor måtte lukke deres skoler, centre og klinikker ned. Børnene er i højrisiko for at dø af sult i denne periode, hvor markeder er lukket ned, og priserne på mad tårnhøje. Derfor donerer vi 50% af beløbet fra foredraget til Gadens Børn, så de kan fortsætte med at bringe mad ud til befolkningen i de slumområder, hvor de arbejder.

Pris: 150 kr.

(50% af beløbet doneres til ‘Gadens børn’)

Har du allerede et medlemsskab hos Inspired Beyond Babies, er det selvfølgelig gratis. Du skal blot anvende den kode, du har fået fra os, når du tilmelder dig foredraget.

Ønsker du at give et yderligere bidrag til ‘Gadens børn’, kan du sende et beløb via mobilepay til +45 5385 5351 med teksten: ‘Gadens børn’.

Første gang du tilmelder dig, skal du oprette dig som bruger og indtaste dine oplysninger som angivet.

Foredraget er afholdt
Dato

Torsdag den 25. juni kl. 10:00 – 11:30

Sprog

Foredraget bliver afholdt på dansk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest tirsdag den 23. juni 2020. Webinaret er for åbent ALLE, og man vil få tilsendt et link til Zoom 24 timer før det starter, så hold øje med din mail og dit spam-filter.

Sted

Online via Zoom.