Mads Bab hjemmeside

Håbefulde rebeller – metoder og ideer til dem der insisterer på noget bedre

Fremtiden findes ikke endnu. Alligevel påvirker den os hver eneste dag.

Den former vores mod. Vores beslutninger. Vores energi. Ikke fordi vi ved, hvad der kommer til at ske, men fordi vi forestiller os det.

Derfor handler håbefuld ledelse ikke om at overbevise mennesker om, at alt nok skal gå. Den handler om at gøre en ønskværdig fremtid så levende, at mennesker får lyst til at være med til at skabe den.

I dette foredrag udfordrer Mads Bab vores mest sejlivede forestillinger om håb. Hvorfor er håb noget andet end optimisme? Hvordan leder vi, når fremtiden er tåget? Og hvordan kan vi styrke vores evne til både at få øje på signalerne omkring os og forestille os det, der endnu ikke findes? Ja hvem ved – måske kan håb endda være en strategi.

Til foredraget får du:

  • Konkrete metoder til at arbejde mere aktivt med håb – som andet og mere end optimisme
  • Nye perspektiver på, hvordan håb kan bruges som en strategi i ledelse og hverdagsliv
  • Værktøjer til at navigere og træffe beslutninger, når fremtiden er usikker og tåget
  • Inspiration til at styrke din forestillingsevne og få øje på nye muligheder
  • Indblik i de fem fælder, der kan dræne håbet – og hvordan du undgår dem

Mads har netop udgivet Håbefuld Ledelse – en håndbog til håbefulde rebeller. Det er Danmarks første bog om håb i ledelse og sætter fem fælder i spil, der drænet håbet, udfordrer vores forestillingsevne og præsenterer signaler vi kan bruge til at lede os selv og organisationen i en mere håbefuld retning. Pointen er central – fremtiden kommer ikke bare til os. Den bliver til gennem de valg, vi træffer sammen.

Om foredragsholderen

I mere end 25 år har Mads Bab hjulpet ledere med at skabe organisationer, der er værd at være en del af. Med afsæt i bl.a. håbefuld ledelse, emotionel intelligens og organisationens samlede styrker arbejder han med det, der skaber engagement, samarbejde og handlekraft i hverdagen.

Han er forfatter til flere bøger om ledelse, tidligere ekstern lektor ved Aarhus Universitet og en af Danmarks førende eksperter i styrkebaseret ledelse.

Hans ambition er enkel: at gøre det lettere at gøre det godt og have det godt. Samtidig og sammen.

Fysisk foredrag: 349 kr.

(Inklusiv forplejning)

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er foredraget selvfølgelig gratis. Du skal blot bruge den kode, du har fået, når du tilmelder dig.

Live streaming: 80 kr.

(OBS! Nuttet baby-støj kan forekomme)

Prisen giver adgang til live streaming af foredraget via Zoom og materiale fra oplægget.

Det bliver ikke optaget.

Du modtager et link dagen inden.

Dato

Torsdag den 28. januar 2027 kl. 10:00 – 13:00

Sprog

Foredraget bliver i udgangspunktet på dansk, men kan også afholdes på engelsk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest onsdag den 20. januar 2027.

Sted

Vi vender lige straks tilbage med stedet for dagen og lover, at det bliver børnevenligt.