Camilla Malheiro - hjemmeside

Med nye øjne – sådan finder du dig selv i arbejdslivet igen efter barsel

Du er den samme, og alligevel ikke. Efter barsel ser mange af os arbejdslivet med nye øjne: Hvad giver energi? Hvad dræner? Og hvordan finder man sin plads igen, når både man selv og hverdagen har forandret sig?

Barslen er en af de få pauser i arbejdslivet, hvor man ser sit job helt udefra. Mange vender tilbage med nye prioriteter, et større behov for mening i arbejdet og mindre tålmodighed over for det, der dræner. Alligevel glider de fleste direkte tilbage i de gamle mønstre: samme møder, samme forventninger og samme måde at arbejde på.

I dette foredrag tager Caroline Malheiro afsæt i 8 års HR-erfaring og introducerer Human Design som et værktøj til refleksion og dialog. Det er en måde at sætte ord på, hvordan du arbejder, hvordan du træffer beslutninger, hvor din energi kommer fra, og hvad du har brug for at levere dit bedste.

Undervejs får du adgang til appen WITHIN, så du kan se din egen profil, mens vi arbejder med den.

Til foredraget får du:

  • En introduktion til Human Design og, hvordan det kan bruges som et praktisk refleksionsværktøj
  • Konkrete greb til at vende tilbage fra barsel med en klarere fornemmelse af dine grænser, din energi og dine behov
  • Nye perspektiver på samarbejde: hvorfor vi arbejder forskelligt, og hvordan det kan blive en styrke
  • Små, hverdagsnære øvelser, du kan tage med hjem og bruge med det samme

Om foredragsholderen

Caroline Malheiro er HR-konsulent, coach og Human Design-mentor. Efter en karriere i HR valgte hun at samle sin erfaring med mennesker og arbejdsliv med Human Design. I dag hjælper hun både privatpersoner og virksomheder med at skabe arbejdsliv, der passer til den måde, de er skruet sammen på.

Hun har selv udviklet den danske Human Design-app WITHIN og tilbyder forløb for både enkeltpersoner og ledere samt workshops og foredrag for teams og organisationer.

Fysisk foredrag: 349 kr.

(Inklusiv forplejning)

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er foredraget selvfølgelig gratis. Du skal blot bruge den kode, du har fået, når du tilmelder dig.

Live streaming: 80 kr.

(OBS! Nuttet baby-støj kan forekomme)

Prisen giver adgang til live streaming af foredraget via Zoom og materiale fra oplægget.

Det bliver ikke optaget.

Du modtager et link dagen inden.

Dato

Torsdag den 18. marts 2027 kl. 10:00 – 13:00

Sprog

Foredraget bliver i udgangspunktet på dansk, men kan også afholdes på engelsk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest onsdag den 10. marts 2027.

Sted

Vi vender lige straks tilbage med stedet for dagen og lover, at det bliver børnevenligt.