Billede til hjemmeside

Det hele handler ikke om dig

Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening.

Den vestlige verden har aldrig haft større velstand, frihed og fred. Det til trods peger statistikkerne på, at stadig flere mennesker oplever stress, angst og utilfredshed. I vores stræben efter selvrealisering i en tilværelse af uendelige muligheder er det nemt at miste sin fornemmelse af formål og mening.

I dette tankevækkende og humoristiske foredrag giver Niels Overgaard nogle – til tider provokerende – svar på, hvordan vi finder ind til et mere balanceret, frit og meningsfyldt liv. Med afsæt i den stoiske filosofis store tænkere som Seneca, Epiktet og Marcus Aurelius giver Niels Overgaard fem helt jordnære og konkrete principper, som kan anvendes både arbejdsmæssige og i private sammenhænge, for at opnå sindsro, frihed og mening.

Foredraget er baseret på bogen af samme titel, som blev udgivet i begyndelsen af 2020, og den fik seksstjernede anmeldelser i både Berlingske og Børsen – sidstnævnte udvalgte den også til at være en af årets bedste ledelsesbøger.

Om foredragsholderen

Niels Overgaard er hverdagsstoiker, uddannet journalist og arbejder til daglig som kommunikationschef for Gyldendal.

Han har arbejdet som kommunikationschef i PFA og Danske Bank og været ansat i Burson-Marsteller som seniorrådgiver.

Han er forfatter til bestseller bogen ‘Det hele handler ikke om dig – Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening’, som blev udgivet i 2020. Desuden har han været medforfatter til en bog om personlig effektivitet.

Pris: 280 kr.

(Inklusiv forplejning – inkluderer dog ikke mad til den lille. Det bedes mor eller far selv sørge for).

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er det selvfølgelig gratis. Du skal blot anvende den kode, du har fået fra os, når du tilmelder dig foredraget.

Første gang du tilmelder dig, skal du oprette dig som bruger og indtaste dine oplysninger som angivet.

Foredraget er afholdt
Dato

Torsdag den 23. september 2021 kl. 10:00 – 13:00

Sprog

Som udgangspunkt dansk. Men kan også godt holdes på engelsk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest onsdag den 15. september 2021

Sted

Poul Schmith v. Kammeradvokaten, Kalvebod Brygge 32, 1560 København V.