Anders Søgaard - Hjemmeside

Uselvisk præstationskultur – at præstere med mening

Hvad har Michael Jordans Chicago Bulls, Netflix, det europæiske Ryder Cup hold og FC Midtjylland til fælles?

Deres succes bunder i et bevidst valg af uselviskhed. Deres præstationer balancerer fælles ambition og individuel udfoldelse.

I dette foredrag undersøger vi, hvorfor uselviske organisationer klarer sig bedre end andre.

Vi stiller skarpt på, hvad det vil sige at præstere, hvorfor begrebet at vinde rummer en dybere betydning end vi normalvis tillægger det, hvorfor mod er afgørende for at kunne præstere i fællesskab og hvad dannelse har af betydning for at lykkes.

Undervejs vil vi sammen udforske, hvordan du kan bruge disse grundbegreber – præstere, vinde, mod og dannelse – som pejlemærker til at bygge en mere meningsfuld og bæredygtig præstationskultur.

En kultur, hvor vi ikke kun jagter individuelle mål, men hvor vi sammen gør hinanden bedre. Både derhjemme som på arbejdspladsen eller sportsholdet.

Under dette foredrag vil du få:

  • Få en ny forståelse af, hvad det egentlig vil sige at præstere og vinde
  • Lære at se både vikingemod og hverdagsmod som drivkræfter i din hverdag
  • Undersøge, hvad det vil sige at træde i karakter med autenticitet
  • Få konkrete greb til at bidrage til et uselvisk præstationsmiljø i praksis

Om foredragsholderen

Anders Søgaard er ledelsesekspert og partner i konsulentvirksomheden DoubleYou, der med afsæt i forskning i præstationskultur og præstationspsykologi, har mange års erfaring med at udvikle atleter, musikere, skuespillere, politikere, ledere, teams og organisationer.

Anders arbejder til daglig med top erhvervsledere og deres organisationer med et fokus på at skabe uselviske præstationskulturer. Kulturer hvor ambitionen om stærke resultater går hånd i hånd med ambitionen om et stærkt fællesskab.

Herudover er Anders gift med Shaila og har 4 børn.

Fysisk foredrag: 349 kr.

(Inklusiv forplejning)

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er foredraget selvfølgelig gratis. Du skal blot bruge den kode, du har fået, når du tilmelder dig.

Live streaming: 80 kr.

(OBS! Nuttet baby-støj kan forekomme)

Prisen giver adgang til live streaming af foredraget via Zoom og materiale fra oplægget.

Det bliver ikke optaget.

Du modtager et link dagen inden.

Dato

Torsdag den 21. maj 2026 kl. 10:00 – 13:00

Sprog

Foredraget bliver i udgangspunktet på dansk, men kan også afholdes på engelsk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest torsdag den 14. maj 2026.

Sted

PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup