Det er svært at forestille sig, hvordan ens lille nyfødte en dag vokser op og flytter hjemmefra. Det gør også, at snakken om børneopsparing kan ende med at blive udskudt uge for uge, måned for måned og år for år. Hvorfor tænke på noget om så lang tid, når vi kan nyde tiden nu? Men netop ved at komme tidligt i gang og investere opsparingen kan man udnytte effekten af renters rente. Den lange tidshorisont taler nemlig for at investere pengene, så de har mulighed for at vokse over tid. Fuldstændig som vi voksne gør med vores pensionsordninger.
Når først man har sat sig for at komme i gang kan det dog være lidt af en jungle rent faktisk at gå fra tanke til handling. Der er forskellige typer af konti med forskellige begrænsninger og muligheder. Igen kan det i en travl hverdag blive svært at få lagt en plan.
Med afsæt i bogen “Den lille guide til børns opsparing” gennemgår direktør og stifter af Tobi Jacob Munk-Stander, hvorfor det giver rigtig god mening at investere sine børns opsparing, de muligheder der er og tilhørende skatte- og gaveregler. Han vil også fortælle om, hvordan man kan lægge en handlingsorienteret opsparingsplan, der kan realisere de økonomiske drømme for familien og for barnets fremtid.
Jacob Munk-Stander er forfatter til bogen “Den lille guide til børns opsparing” og medstifter af Tobi som er en digital investeringsrådgiver, der hjælper familier med at investere deres børns børneopsparinger.
Jacob har en uddannelsesmæssig baggrund inden for både 1’er og 0’er samt kroner og øre. Med afsæt heri har Jacob i en årrække rådgivet nogle af Danmarks største virksomheder om, hvordan digitale forretningsmodeller, produkter og services kan løse de rette problemer på den rette måde.
Med Tobi har Jacob valgt at løse sin egen families – og rigtigt mange andres – problemer med at finde vej i en travl hverdag til at investere sine børns børneopsparinger. På den måde er der mere tid og overskud til børnene på den korte bane og økonomisk ballast til dem på den lange bane.
(Inklusiv forplejning)
Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er foredraget selvfølgelig gratis. Du skal blot bruge den kode, du har fået, når du tilmelder dig.
Prisen giver adgang til live streaming af foredraget via Zoom og materiale fra oplægget.
Det bliver ikke optaget.
Du modtager et link dagen inden.
Torsdag den 23. maj 2024 kl. 10:00-13:00
Foredraget bliver holdt på dansk.
Først-til-mølle dog senest onsdag den 15. maj 2024.
KU.BE, Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg