Ann Møller Svendsen Lean Akadem1et IBB

Er Lean stadig aktuelt?

I de fleste organisationer, har vi en tendens til at arbejde med store og mange implementeringsplaner for at skabe løbende forbedringer. Planerne holder bare sjældent og nogle går endda helt tabt. 

Ann Møller Svendsen har set flere eksempler på disse organisationer, der har de bedste intensioner om at arbejde med Lean med fokus på løbende forbedringer, men de formår ikke at få medarbejderne involveret eller fastholde motivationen. 

Lean bygger i høj grad på medarbejderinvolvering i løbende forbedringer, men hvorfor er det så svært. Og hvorfor er Lean blevet et fy-ord i mange organisationer. Er Lean overhovedet stadigt aktuelt? Og hvorfor er det så svært at få succes? 

Ann vil føre dig igennem nogle af disse spørgsmål. Vi vil kigge på, hvad der kendetegner, nogle af de virksomheder, der har succes med Lean. Ann vil besvare spørgsmålene: Hvad går Lean ud på? Hvad er en Lean kultur? Hvordan bevæger vi os væk fra store implementeringsplaner og hen imod små eksperimenter? 

Dagen vil bl.a. byde på

  • En grundlæggende forståelse af Lean 
  • Konkrete eksempler fra den virkelige verden og en læring om, hvad der sker, når det lykkedes – og hvorfor det nogle gange går galt  
  • En helt konkret metode, som du kan implementere og opleve løbende forbedringer, der vil motivere resten af organisationen

Om foredragsholderen

Ann Møller Svendsen er stifter og partner i Lean Akademiet. Ann har arbejdet med Lean siden 2002, hvor hun som direktør for en produktionsvirksomhed, stod i spidsen for at implementere Lean. Ikke fordi hun havde set lyset, men fordi kunderne (bilfabrikanterne) forlangte det. Heldigvis så Ann lyset og har siden 2006 undervist og implementeret Lean i mange danske virksomheder.

Fysisk foredrag: 349 kr.

(Inklusiv forplejning)

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er foredraget selvfølgelig gratis. Du skal blot bruge den kode, du har fået, når du tilmelder dig.

Live streaming: 80 kr.

Prisen giver adgang til live streaming af foredraget via Zoom og materiale fra oplægget.

Det bliver ikke optaget.

Du modtager et link dagen inden.

Nuttet baby-støj kan forekomme.
Dato

Torsdag den 24. oktober kl. 10:00 – 13:00

Sprog

Foredraget bliver afholdt på dansk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest onsdag den 16. oktober 2024.

Sted

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø