dennis_noermark_2

Pseudoarbejde
– hvad er det, og hvordan kommer vi af med det?

Aldrig har vi haft flere effektiviseringer og digitale løsninger, der burde frisætte mere tid til kerneopgaven, og aldrig har vi brugt vores tid på flere overflødige ting end nu. I hvert fald ifølge antropolog og bestseller forfatter Dennis Nørmark.

Til foredraget stiller Dennis skarpt på alle de overflødige opgaver, vi fylder arbejdstiden med. Alle de møder, rapporteringer, e-mails, registreringer, PowerPoint præsentationer, målinger, policies og andre selvopfundne arbejdsopgaver, der forhindrer os i at skabe værdi, innovere og først og fremmest skabe en meningsfuld arbejdsdag. Et problem, der plager det private erhvervsliv mindst lige så meget som det offentlige.

I foredraget vil Dennis Nørmark fortælle om, hvad pseudoarbejde er, hvor udbredt det er, hvordan det kunne gå så galt, og hvordan vi får bugt med det.

Om foredragsholderen

Dennis Nørmark er antropolog, Senior Adviser & Head of Learning i Voluntas samt forfatter til bestselleren ‘Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting’ fra 2018. Han har flere års erfaring i konsulentbranchen og er benyttet foredragsholder i erhvervs- og organisationslivet. Her har hans ekspertise særligt gået på at forklare den danske kultur samt rådgive topledere i håndteringen af kulturforskelle i forretningslivet.

Pris: 280 kr.

(Inklusiv forplejning – inkluderer dog ikke mad til den lille. Det bedes mor eller far selv sørge for).

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er det selvfølgelig gratis. Du skal blot anvende den kode, du har fået fra os, når du tilmelder dig foredraget.

Første gang du tilmelder dig, skal du oprette dig som bruger og indtaste dine oplysninger som angivet.

Foredraget er afholdt. 
Dato

Onsdag den 15. december 2021 kl. 10:00 – 13:00

Sprog

Alle foredrag afholdes som udgangspunkt på dansk, men vi har altid mulighed for at afholde på engelsk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest tirsdag den 7. december 2021.

Sted

PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup