Cecilie Holmegaard Petersen til hjemmeside

Kom godt tilbage på arbejdet efter barsel

Har du gjort dig tanker om, hvordan du kommer godt tilbage fra barsel? Hvad kan bekymre dig? Og hvad kan du selv gøre for at få en god balance mellem dit arbejds- og familieliv?

Mange forældre kan bekymre sig om, hvordan de får hverdagen til at gå op, når de skal tilbage fra barsel, og den nye hverdag sætter ind, hvor der skal hentes og bringes i institutionen kombineret med, at nattesøvnen ikke er så stabil som tidligere. Samtidig er det naturligt at opleve at ens personlige værdier og prioriteter ændrer og udvikler sig under en barsel.

Et vigtigt skridt på vejen til at komme godt tilbage fra barsel er en god dialog med din leder. Men allervigtigst er det at huske på, at det starter hos dig selv. At du først og fremmest skal tydeliggøre, hvad du har brug for, for at sikre en god balance mellem dit arbejds- og familieliv. Det er fundamentet for, at du også kan dele det med dine omgivelser.

I dette foredrag vil ledelsesrådgiver Cecilie Holmgaard Petersen give spørgsmål til refleksion om, hvordan du skaber et stærkt personligt fundament samt konkrete værktøjer i personlig effektivitet.

Foredraget vil blandt andet handle om:

  • Refleksion om, hvad der er vigtigt for dig for at have en god balance mellem dit arbejds- og familieliv?
  • Hvordan du kan forberede dig til at komme godt tilbage fra barsel?
  • Simple værktøjer du kan tage i brug allerede på din første dag tilbage fra barsel, der vil frigive dig tid samt overskud og overblik.
  • Hvordan du kan holde fast i at være rodfæstet i dig selv og skabe den balance i dit liv, som du ønsker.

Om foredragsholderen

Cecilie Holmgaard Petersen er selv mor til to små drenge og har skabt et arbejds- og familieliv ud fra et tydeligt personligt fundament og værdier.

Cecilie arbejder som selvstændig ledelsesrådgiver, hvor hun hjælpere ledere, direktører og indehavere med at frigive tid strategi og refleksion.

Hun har tidligere arbejdet som Personlig Assistent i Novozymes i København og Executive Assistent i Danske Commodities i Aarhus. Hun er uddannet cand.ling.merc. i international virksomhedskommunikation fra Aarhus Universitet og Copenhagen Business School.

Pris: 280 kr.

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er det selvfølgelig gratis. Du skal blot anvende den kode, du har fået fra os, når du tilmelder dig foredraget.

Første gang du tilmelder dig, skal du oprette dig som bruger og indtaste dine oplysninger som angivet.

Foredraget er afholdt
Dato

Tirsdag den 25. januar 2022 kl. 10:00 – 12:00

Sprog

Afholdes som udgangspunkt på dansk, men kan også holdes på engelsk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest mandag den 17. januar 2022.

Sted

Foredraget bliver afholdt online på Zoom. I får tilsendt linket for at kunne deltage ca. 24 timer før eventet.