Pia Hauge PAUSEPOWER til hjemmeside

PAUSE POWER – Få kvalitet i arbejdet og energi til livet

Pauser lyder af pjæk og slendrian. Noget for dem, der ikke kan klare mosten eller ikke har nogen ambitioner tilbage. Men er det nu sådan? Næ.

Pia Hauge forklarer, at hjernepauser kan bedst beskrives som lovlig hjernedoping uden bivirkninger, da en god hjernepause genoplader stort set alle kognitive funktioner. En effektiv hjernepause giver mere kreativitet, bedre koncentrationsevne, mindre stress, højere effektivitet, mere energi og bedre beslutninger. What’s not to like?

Den gode nyhed i dette foredrag er, at du hverken behøver en entusiastisk mindfulness instruktør eller dyre apps med ignorerbare notifikationer. Pauser er gratis og demokratiske – vi skal bare lige huske hvordan.

Foredraget giver dig masser af konkrete råd til:

  • Hvordan du holder en effektiv hjernepause i din ledelse, dit arbejdsliv og dit privatliv?
  • Tips til hvad du skal sige til chefen, når du lige lægger et frikvarter ind.
  • Hvordan du får hele teamet med på pause-vognen og skaber en pausekultur?

Om foredragsholderen

Pia Hauge er bogaktuel med Pause Power – hvordan vi får kvalitet i arbejdet og energi til livet.

Pia rådgiver til daglig Danmarks største virksomheder om bæredygtig ledelse. Og så er hun tidligere chefrådgiver i DR og headhunter.

Fysisk foredrag: 349 kr.

(Inklusiv forplejning)

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er foredraget selvfølgelig gratis. Du skal blot bruge den kode, du har fået, når du tilmelder dig.

Dato

Onsdag den 6. november kl. 10:00 – 13:00

Sprog

Foredraget bliver holdt på dansk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest onsdag den 30. oktober 2024.

Sted

Microsoft, Kanalvej 7, 2800 Kongens Lyngby