Jesper-2740

Lev bæredygtigt. Kom nu. Du kan godt!

Kan vi virkelig leve bæredygtigt uden at gå glip af alt det sjove? Svaret er desværre nej. Faktisk kan vi slet ikke leve bæredygtigt. Men vi kan nå et godt stykke ad vejen – og det hele kan faktisk ende med at give mening i sidste ende.

Jesper Dalgaard Pøhler er forfatter til bogen Lev bæredygtigt. Kom nu. Du kan godt! og fortæller her i foredraget, hvad vores adfærd betyder for vores livsstil.

Han gennemgår nogle af de dele af hverdagslivet, som vi alle har et forhold til: Arbejde, penge, bolig, transport, tøj og mad, og han holder de løftede pegefingre i lommen.

Du får konkrete tips til at leve mere bæredygtigt i hverdagen, men bedst af alt: Du får et bud på, hvordan det bæredygtige liv kan blive det gode liv.

Om foredragsholderen

For Jesper fylder bæredygtighed i alle aspekter af hans liv: Derhjemme prøver han at leve så bæredygtigt så muligt. Det gør han sammen med sin kone og tre børn, og de har sammen podcasten Bæredygtighed i virkeligheden (dog uden børnene).

På arbejdet er han ved at udvikle en CO2-beregner på Aalborg Universitet, hvor han er projektleder. Og så skriver han fast i Altinget om alle 17 verdensmål.

Fysisk foredrag: 349 kr.

(Inklusiv forplejning)

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er det selvfølgelig gratis. Du skal blot anvende den kode, du har fået fra os, når du tilmelder dig foredraget.

Live streaming: 80 kr.

Prisen giver adgang til live streaming af foredraget via Zoom og materiale fra oplægget.

Det bliver ikke optaget.

Du modtager et link dagen inden.

OBS! Nuttet baby-støj kan forekomme.
Dato

Torsdag den 19. september 2024 kl. 10:00 – 13:00

Sprog

Foredraget afholdes på dansk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest onsdag den 11. september 2024.

Sted

COWI, Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby