Lærke Andersson hjemmeside

Kroppen siger mere, end du tror

Vi har aldrig haft mindre tid til at forklare os.

Møderne skal være effektive, budskaberne skarpe – og helst skal modtageren forstå os første gang.

Men hvad sker der, når kroppen sender et andet signal end ordene?

Når hænderne forsvinder, kroppen bliver mindre, eller dit kropssprog fortæller en anden historie end den, du gerne vil fortælle?

Kropssprog handler ikke kun om at se selvsikker ud. Det handler også om at få det, du ved og mener, til at lande hos andre.

I dette foredrag inviterer Lærke Andersson dig ind i den del af kommunikationen, vi sjældent tænker over – men som modtageren alligevel ser.

Du får nye øjne på dine bevægelser og på, hvordan du kan bruge rummet omkring dig til at skabe struktur og gøre dine budskaber lettere at følge.
Undervejs trækker Lærke på sin baggrund som tegnsprogstolk og deler historier fra arbejdsliv og hverdagsliv.

For måske er det ikke flere ord, du har brug for.

Måske skal kroppen bare have lov til at hjælpe dig på vej.

Under dette foredrag vil du få:

  • Forstå hvordan du kan gøre komplekse budskaber lettere at følge
  • Lær, hvordan du sikrer et tillidsskabende udtryk
  • Forstå dine signaler under pres: Bliv klogere på, hvad der spænder ben for dit budskab.
  • Få greb, du kan tage med til dit næste møde, oplæg eller samtale.

Om foredragsholderen

Lærke Andersson er coach og kropssprogsspecialist med en baggrund som tegnsprogstolk og senest som leder i Visma e-conomic, hvor hendes team stod i spidsen for at undervise kunderne i brugen af programmet.

I dag arbejder hun især med kvinder i den blå corporate verden, der gerne vil have mere af sig selv med på arbejde – uden at give køb på deres faglighed eller professionalisme.

Hun står bag The Expressionista Embodied Method, hvor kropssprog, storytelling og indre mønstre mødes.

Privat er hun eksiljyde på Frederiksberg og bor med sin kæreste, en fireårig Spiderman, en baby og en hund.

Fysisk foredrag: 349 kr.

(Inklusiv forplejning)

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er foredraget selvfølgelig gratis. Du skal blot bruge den kode, du har fået, når du tilmelder dig.

Live streaming: 80 kr.

(OBS! Nuttet baby-støj kan forekomme)

Prisen giver adgang til live streaming af foredraget via Zoom og materiale fra oplægget.

Det bliver ikke optaget.

Du modtager et link dagen inden.

Dato

Torsdag den 20. maj 2027 kl. 10:00 – 13:00

Sprog

Foredraget bliver i udgangspunktet på dansk, men kan også afholdes på engelsk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest onsdag den 12. maj 2027

Sted

CA A-kasse, Smakkedalen 2, 2820 Gentofte