Henrik Simonsen

Gør kunstig intelligens til et værdifuldt værktøj

Har du også tænkt på, om kunstig intelligens (AI) kommer til at overtage dit arbejde? Det er en følelse, mange af os har, når talen falder på kunstig intelligens.

Vi er helt sikkert på vej ind i tidsalderen for kunstig intelligens, som Bill Gates kalder det, og vi står allerede nu overfor store omvæltninger.

Flere internationale undersøgelser peger på, at AI vil føre til store forandringer for mange forskellige eksperter, f.eks. jurister, økonomer, kommunikatører, administratorer og undervisere, men hvor er mennesket, kvaliteten og etikken i denne ligning?

Det vi må spørge os selv om er, om er vi på den eller er vi med på den?

Ifølge Henrik Køhler Simonsen, PhD, professor og underviser kommer kunstig intelligens ikke til at overtage dit arbejde. Det gør derimod et menneske, der benytter kunstig intelligens i sit arbejde.

Til dette foredrag giver han dig indsigt i den seneste forskning i generativ AI med fokus på tekst og grafisk arbejde og han vil blandt andet komme ind på:

  • tre modeller, du kan bruge når du arbejder (sammen) med AI.
  • hvorfor det handler om at arbejde sammen med AI, og ikke imod den.
  • hvordan du deler opgaverne, så AI og mennesker gør det de hver især er bedst til

Du vil komme til at lære:

  • i hvilke situationer, du skal bruge en AI
  • hvordan du stiller AI’en de rigtige spørgsmål (prompt engineering)
  • hvordan du kvalitetssikrer og redigerer AI’ens forslag

Kun ved at arbejde sammen med AI’en, er vi med på den.

Vil du med?

Om foredragsholderen

Henrik Køhler Simonsen arbejder i dag som Chef for Læring på Forsikringsakademiet A/S og som ekstern lektor på Copenhagen Business School og som Visiting Professor på Saint Paul Business School. Henrik er PhD, MA og MBA og har en anerkendt lederuddannelse fra Forsvaret.

Henriks brændende passion er læring, forretningsudvikling og digitale forretningsmodeller – noget han da også har arbejdet med professionelt i flere forskellige organisationer, herunder Forsvaret, FN, Copenhagen Business School, CBS Executive, Dansk Lægemiddel Information A/S, SmartLearning og Forsikringsakademiet A/S.

Henriks forskningsinteresser er læring, digitale forretningsmodeller og kunstig intelligens i kommunikation og branding etc. Henrik har offentliggjort mere end 100 videnskabelige artikler og bøger og inviteres ofte som taler på nationale og internationale konferencer, seminarer og workshops.

Fysisk foredrag: 349 kr.

(Inklusiv forplejning)

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er foredraget selvfølgelig gratis. Du skal blot bruge den kode, du har fået, når du tilmelder dig.

Foredraget er afholdt.

Online foredrag: 80 kr.

Prisen giver adgang til livestreaming via Zoom og materialet fra foredraget.

Foredraget bliver ikke optaget.

Du modtager et link ca. 24 timer før.

Foredraget er afholdt.
Dato

Onsdag den 13. december kl. 10:00 – 13:00

Sprog

Som udgangspunkt afholdes foredraget på dansk. Det kan dog afholdes på engelsk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest tirsdag den 5. december 2023.

Sted

DAHL Advokatpartnerselskab, Mariane Thomsens Gade 4B, 7.-9. sal, 8000 Aarhus