BrandNewDay_ellen-elsnab-1080x675

Find din organisations kernefortælling

Alle virksomheder har brug for en kernefortælling for at få succes. Det er den, der får os  til at bygge katedraler i stedet for at stable sten.

 En kernefortælling er en tekst, der fortæller det vigtigste om virksomheden på en inspirerende måde og med virksomhedens helt særlige stemme. Den handler om hvorfor I er sat i verden. Hvad I laver. Hvordan I adskiller jer fra jeres konkurrenter. Og hvilken forskel det gør – for jeres kunder og for verden. En kernefortælling giver svar på fundamentale spørgsmål: Hvor kommer vi fra? Hvor vil vi hen? Hvad bidrager vi med på den rejse? 

Heartcore Quest er en proces, som Ellen Elsnab har udviklet til ledere og organisationer, der har mod på forandring. Processen har fortællinger som omdrejningspunkt, og de bliver bragt i spil som vejvisere for indre og ydre transformation og til at skabe mening undervejs på forandringsrejser.

Der er masser af fortællinger fra en virksomheds historie, der kan aktiveres til at skabe fremdrift. Historien om start-up tiden, produkterne, prøvelserne, læringerne, formålet, menneskerne, succeserne – de fantastiske succeser – værdierne, visionerne, løftet og i det hele taget livet i en virksomhed. Kunsten er at vide, hvad man leder efter og at kunne omsætte fortællingerne til strategisk kommunikation.

Det konkrete udbytte:

I foredraget får du indblik i metoden Heartcore Quest, og inspiration til hvordan du kan arbejde med din organisations kernefortælling, brand DNA og ”why”. Du vil blive præsenteret for cases og introduceret til konkrete værktøjer til at arbejde med organisationens fortællinger.

Om foredragsholderen

Verden har brug for, at mennesker og organisationer udnytter deres fulde udviklingspotentiale og kapacitet. Det brænder Ellen Elsnab for at hjælpe med, på en inspirerende måde, hvor hun tager ledere og virksomheder med på en Heartcore Quest i jagten på kernefortællingen, brand DNA og ”the big why” – og det højere mål: bæredygtig succes.

Hun driver sin virksomhed Brand New Day, hvor hun er trusted advisor, storyteller og big picture thinker for nogle af landets største og mest anerkendte virksomheder, vækstlaget af entreprenører, og “gazeller”, der sprænger rammerne for vækst med ydelser og produkter, der forandrer verden.

Pris: 280 kr.

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er det selvfølgelig gratis. Du skal blot anvende den kode, du har fået fra os, når du tilmelder dig foredraget.

Første gang du tilmelder dig, skal du oprette dig som bruger og indtaste dine oplysninger som angivet.

Foredraget er afholdt
Dato

Onsdag den 27. januar 2021 kl. 10:00 – 12:00

Sprog

Foredraget bliver afholdt på dansk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest mandag den 25. januar 2021.

Sted

Online via Zoom. Webinaret er åbent for ALLE, så du behøver ikke at være på barsel for at deltage. Du vil få tilsendt et link til Zoom cirka 24 timer før det starter. Så hold øje med indbakken og dit spam-filter.