Rune Hansen til hjemmesiden

Sådan sikrer du effektiv læring

Arbejder du med at få mennesker til at lære nyt? Så giver dette oplæg dig de værktøjer, der skal til for at deltagerne kan huske og anvende deres nye viden – også på lang sigt!

‘Training from the BACK of the Room’ er en internationalt anerkendt metode til at designe og levere træning baseret på hjernevidenskab. Træning som ikke er glemt få dage efter kurset.

Dette oplæg er 1½ times interaktiv introduktion til metoden, hvor du udover at få ny inspiration også vil opleve, hvordan din hjerne modtager et hjernevenligt kursus.

Oplægget vil give dig ny indsigt i, hvordan hjernen bearbejder viden. Du bliver introduceret til seks effektive træningsprincipper, der ligger til grund for accelereret, menneskelig læring. På oplægget introduceres du til, hvordan du kan konstruere engagerende, alsidig og effektiv undervisning ved at anvende 4C-modellen til design og leverance af kurser – en model der er praktisk og effektiv, uanset hvilket emne du underviser i.

Om foredragsholderen

Rune Hansen er indehaver af virksomheden www.nextlevelagile.dk og den eneste underviser i ‘Training from The BACK of the Room’-metoden i Skandinavien.

Som agil teamcoach underviser og coacher han teams i, hvordan de får nye agile arbejdsmetoder til at fungere i praksis. Rune har hjulpet mere end 50 teams i virksomheder som Danske Bank, Tryg, KMD og Leo Pharma. Han er også formand for ‘Friends of the Agile Coach Camp’, der afholdes årligt.

Fysisk foredrag: 280 kr.

(Inklusiv forplejning)

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er foredraget selvfølgelig gratis. Du skal blot bruge den kode, du har fået, når du tilmelder dig.

Foredraget er afholdt
Dato

Tirsdag den 7. juni 2022 kl. 10:00 – 13:00

Sprog

Foredraget bliver som udgangspunkt afholdt på dansk, men kan også afvikles på engelsk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest fredag den 3. juni 2022.

Sted

PwC, Platanvej 4, 7400 Herning