Til hjemmeside_foredragsbillede

Brug fremtidstænkning i din organisation

  • ”Hvordan bruger jeg min forståelse af tendenser og signaler i samfundet og teknologien til at designe min struktur, kultur og ledelse – altså INDE i min organisation?”
  • ”Hvordan spotter jeg signalerne i min organisation?”
  • ”Hvordan udfordrer jeg organisationens antagelser og forventninger om fremtiden?”
  • ”Og hvad får jeg ud af at bruge fremtidstænkning sammen med mine kolleger og medarbejdere?”

Måske er du stødt på ord som fremtidsforskning, trends, signaler, scenarier og ’foresight’ på LinkedIn. Måske har du læst en håndfuld forudsigelser og trends indenfor dit område. Måske har du endda været med til et fremtidsværksted, hvor I har talt om, hvad der sker om 10 eller 25 år … og måske har du haft svært ved at tage det med hjem og bruge det i dit arbejde.

Specielt fra 50’erne og frem er fremtidstænkning blevet benyttet til at lave strategiarbejde, baseret på megatrends, scenarier og forudsigelser. De seneste 20-30 år har også universiteterne kastet sig over feltet for at forstå og kortlægge mekanismerne.

Til dette foredrag gennemgår vi, hvordan vi kan tage alle de kendte værktøjer og metoder til fremtidsforskning – og bruge dem på din arbejdsplads. Vi kommer ind på:

  • Hvad er fremtidstænkning?
  • Hvorfor bruger man det?
  • Hvilke processer er der?
  • Hvordan bruger jeg det på det min arbejdsplads, for eksempel til forandringsledelse?
  • Hvad får jeg ud af det?
  • OG der vil være cases fra både danske og internationale virksomheder.

Om foredragsholderen

Erik Korsvik Østergaard er en flittigt brugt oplægsholder og rådgiver, og forfatter til flere bøger om moderne ledelse og kultur, og hjælper specielt store, komplekse, regulerede virksomheder med at etablere moderne, progressive enheder inde i deres traditionelle strukturer.

Hans seneste bog, ”Anticipatory Leadership” handler netop om, hvordan man bruger fremtidstænkning inde i sin organisation.

Fysisk foredrag: 349 kr.

(Inklusiv forplejning)

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er foredraget selvfølgelig gratis. Du skal blot bruge den kode, du har fået, når du tilmelder dig.

Online foredrag: 80 kr.

Prisen giver adgang til livestreaming via Zoom og materialet fra foredraget.

Foredraget bliver ikke optaget.

Du modtager et link ca. 24 timer før.

Dato

Onsdag den 4. december kl. 10:00 – 13:00

Sprog

Foredraget bliver som udgangspunkt afholdt på dansk, men kan også holdes på engelsk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest tirsdag den 26. november 2024.

Sted

Fujifilm Diosynth Biotechnologies Denmark, Biotek Allé 1, 3400 Hillerød