Michael Rohde - Forsker i drømme (2)

Udnyt din ubevidste intelligens – og få det liv, du drømmer om

Hver eneste dag går arbejdspladser verden over glip af tusindvis af stærkt innovative forretningsløsninger og ideer. Dette alene af den årsag, at mange ikke længere kan huske deres drømme. Som vist i nyere hjerneforskning, er drømmetilstanden en yderst kreativ hjernetilstand, og en række videnskabelige opdagelser, opfindelser og forretningsideer (som f.eks. Google) er et resultat af huskede natlige drømme. Heldigvis er det let at blive bedre til at huske sine drømme. Hvilket er andet og mere end at skrive dem ned – for der skal jo være noget at skrive ned!

Øget selvindsigt, højere selvværd og bedre relationer til andre (herunder kolleger og medarbejdere), er ifølge nyere drømmeforskning yderligere effekter af at tune ind på vores ubevidste intelligens, vores natlige drømme. En undersøgelse af indholdet af dine drømme kan hjælpe dig til at forstå, hvordan du f.eks. ubevidst spænder ben for dig selv på dit arbejde, f.eks. ved ikke at turde være så god, som du faktisk er.

Det første sted du vil kunne se, hvis du kører dig selv for hårdt, er i dine drømme. Tidlig opdagelse af stress, og derfor forebyggelse af stresssammenbrud, er en yderligere effekt af at tune ind på din ubevidste intelligens.

Foredraget er fuld af humor og interaktion, og du bliver udstyret med konkrete værktøjer, så du straks selv kan gå i gang med at udnytte din egen ubevidste intelligens.

Til foredraget får du:

  • En forståelse af hvad din ubevidste intelligens er for en størrelse
  • Værktøjer til hvordan du bliver bedre til at huske dine drømme
  • Redskaber til at forstå hvad din ubevidste intelligens fortæller dig
  • Indblik i hvordan du udnytter din ubevidste intelligens til din fordel
  • “Drømmeinkubation” – en stærkt effektiv metode til at spørge dine drømme til råds, når du går i seng og vågne med et svar (underbygget af forskere på Harvard Universitet)

Om foredragsholderen

Michael Rohde er oprindeligt cand.merc., senere bachelor i psykologi. Han startede sin karriere i medicinalindustrien og skiftede i 2008 til at undervise i projektledelse og ledelse hos kursusvirksomheden Mannaz.

Han har siden 2012 været forsker og forfatter i drømme og ubevidst intelligens. Han har skrevet bestselleren “Sådan forstå du dine drømme” (Dansk Psykologisk Forlag), “Når gravide drømmer” (eget forlag), og senere i 2024 udkommer hans tredje bog (målrettet erhvervslivet) på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Michael har desuden modtaget Berlingske Tidendes Talent 100-pris for sine evner som formidler.

Fysisk foredrag: 349 kr.

(Inklusiv forplejning)

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er foredraget selvfølgelig gratis. Du skal blot bruge den kode, du har fået, når du tilmelder dig.

Live streaming: 80 kr.

Prisen giver adgang til live streaming af foredraget via Zoom og materiale fra oplægget.

Det bliver ikke optaget.

Du modtager et link dagen inden.

Nuttet baby-støj kan forekomme.
Dato

Onsdag den 11. december kl. 10:00 – 13:00

Sprog

Foredraget bliver i udgangspunktet på dansk, men kan også afholdes på engelsk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest tirsdag den 3. december 2024.

Sted

Systematic, Søren Frichs Vej 39, 8000 Aarhus C