Potentialer, passion og ambitioner – tegnet med tusch

De fleste mennesker bliver helt naturlig styret af en tryghedsmanende ønsketænkning når det drejer sig om egne evner og potentialer, men man er faktisk meget mere end hvad øjet ser og øret hører.
Vi skal kigge lidt på hvad potentialer egentlig er for en form, hvordan kan man arbejde sig systematisk igennem mulighederne og nå frem til en slags handlingsplan/konklusion.

Vi skal arbejde med både kontrollerede og helt absurde tankestrømme, hvor alt er muligt, og hvor begreberne ”normal” eller ”burde” eller ”tillade” for længst er blevet sendt væk med en raket.

At arbejde med ens potentialer er ikke noget, efter min erfaring, man kan sætte i en fast tidsplan, men det er altid godt at se på, hvad der driver en mod ens potentialer, og hvilke ambitioner man kan have for at fyldestgøre de opdagelser af potentialer man, når frem til.

Deadlines er ikke et must, men mere ”timeouts” når jeg arbejder med personlig udvikling og handling. Passionen, der mærkes helt ned i storetåen – ambitionerne som ikke nødvendigvis behøver at være sat på en ”alpetop” for at være målbare – de 2 begreber skal vi også forsøge at omsætte til enkelte konstruktive streger.

Det er mit mål, at du går fra arrangementet med din helt egen tegnet potentialetankestrategi, forhåbentlig mixet med ”nye” tankerækker omkring, hvordan du nurser passionen og dine ambitioner.

Vi kommer til at arbejde med den sorte tusch, som vil være vores ”magiske pen” – redskabet til at omsætte de mange tanker og ideer, vi får undervejs, ned på papiret. Bare rolig, du får en kyndig vejledning i hvordan du får stregerne ned på papiret og alle får en tusch udleveret.

Om foredragsholderen

Mia Sinding Jespersen er potentialeudvikler og strategiinnovator. Hun har siden barnsben arbejdet meget kreativt, både med tegning, historier, innovation og har uddannet sig efterfølgende både som industriel designer og møbeldesigner.

Mias vej som selvstændig har været bumlet og til tider kaotisk, men efter flere forsøg er hun nu landet hvor hendes stærkeste potentialer, får frit spil. Hun har både undervisningserfaring og produktudviklingserfaring fra højere uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Mia drives af at få alle de gode ideer og potentialer i spil igennem sit arbejde med mennesker.

I dag driver hun virksomheden Selectedbyyou som hovedsageligt tilbyder tegnekurser til private og skoler, og ikke mindst er hun strategi -og procesudvikler for en række produktionsvirksomheder.

Mias stærkeste redskab er, at hun kan visualisere alt med en tusch, og at hun kan tænke strategisk og visionært.

Pris: 280 kr.

(Inklusiv forplejning – inkluderer dog ikke mad til den lille. Det bedes mor eller far selv sørge for)

Har du allerede et medlemsskab hos Inspired Beyond Babies, er det selvfølgelig gratis. Du skal blot anvende den kode, du har fået fra os, når du tilmelder dig foredraget.

Første gang du tilmelder dig, skal du oprette dig som bruger og indtaste dine oplysninger som angivet.

Foredraget er afholdt
Dato

Tirsdag den 26. november kl. 10:00 – 13:00

Sprog

Foredraget bliver afholdt på dansk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest mandag den 18. november 2019.

Sted

OK a.m.b.a, Åhave Parkvej 11, 8260 Viby J