Til hjemmeside_foredragsbillede (9)

MØDELAGT – et opgør med støjende mødevaner

Alt for mange møder stjæler vores tid, energi og arbejdsglæde. Men sådan behøver det ikke at være.
I dette tankevækkende og underholdende foredrag viser Bastian Overgaard, hvordan vi kan gøre op med mødekulturer, der drukner i støj, snak og ineffektivitet.

Med udgangspunkt i sin nye bog MØDELAGT udfolder han, hvordan vi gør møder til et fælles ansvar, hvor alle er med til at skabe de gode vaner, der frigør tid, styrker samarbejdet og giver mere mentalt overskud.

Foredraget bygger videre på Bastians mangeårige arbejde med støjfri møder og stilhed som værktøj i ledelse og samarbejde, men nu med et nyt og lavpraktisk twist.

Du får indsigt i:

  • hvordan du får det bedste ud af din (og dine kollegers) hjerne, når I sidder i et møde
  • den støjende mødevane, som spænder ben for både produktivitet og psykologisk tryghed
  • hvorfor gode møder er et fælles ansvar – og hvordan I gør det sjovt at hæve mødekvaliteten
  • hvordan du kan bruge stilhed strategisk – uden at det bliver mærkeligt eller mystisk

Om foredragsholderen

Bastian Overgaard er mødekonsulent, foredragsholder og bestseller-forfatter. Han har gennem mere end 10 år hjulpet virksomheder og organisationer med at optimere deres mødekultur – med et unikt fokus på stilhed som effektivt kommunikationsværktøj. Bastians arbejde er omtalt i bl.a. Børsen, Forbes og DR TV-Avisen, og hans principper bruges af flere af landets største arbejdspladser.

Han er forfatter til den anmelderroste ‘Støjfri Ledelse’ (2021), stilhedsbørnebogen ‘Øret, der ville finde sin ven’ (2023) og den aktuelle ‘MØDELAGT’ (2025), som gør op med ineffektive møder og giver enkle redskaber til at skabe fælles ejerskab, bedre fokus og stærkere teams.

Fysisk foredrag: 349 kr.

(Inklusiv forplejning)

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er foredraget selvfølgelig gratis. Du skal blot bruge den kode, du har fået, når du tilmelder dig.

Livestreaming: 80 kr.

(OBS! Nuttet baby-støj kan forekomme)

Prisen giver adgang til live streaming af foredraget via Zoom og materiale fra oplægget.

Det bliver ikke optaget.

Du modtager et link dagen inden.

Dato

Torsdag den 22. maj 2025 kl. 10:00 – 13:00

Sprog

Foredraget bliver afholdt på engelsk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest onsdag den 14. maj 2025.

Sted

Danske Bank, Bernstorffsgade 40, 1577 København V