Iben virtuelle møder

Hold bedre virtuelle møder

Verden forandrer sig og bliver i højere grad virtuel. COVID-19 ændrede pludselig vilkårene for, hvordan vi kunne mødes, men også faktorer som fleksibilitet i arbejdslivet, klimabevidsthed, økonomiske fordele og forbedret teknologi taler for, at digitaliseringen af vores møder er kommet for at blive.

Desværre oplever vi, at virtuelle møder ikke leverer samme kvalitet og effekt og på samme måde opbygger en relation mellem mødedeltagerne, som det klassiske fysiske møde gør. I stedet ser vi, at mange virtuelle møder ender i envejskommunikation, hvor der ikke er tænkt i engagement. Det fører ofte til, at der ikke er nogen ”personlig” kontakt mellem deltagerne, og vi ender med at sidde på telefonen eller tjekke e-mails, imens mødet er i gang.

Til foredraget vil du få inspiration til, hvordan du leder dine virtuelle møder, så de er tilpasset både det menneskelige og forretningsmæssige element på samme tid.

Iben vil dele sin nyeste viden om virtuel facilitering samt give konkrete værktøjer, tips og tricks til at højne kvalitet, effekt og engagement i dine virtuelle sessioner.

Du vil gå derfra med:

  • viden om, hvordan du designer mere engagerende virtuelle sessioner
  • indblik i hvordan du kan gennemføre en effektfuld virtuel session og samtidig huske den menneskelige interaktion.
  • konkrete værktøjer til at designe det gode virtuelle møde
  • ideer til at forbedre dine virtuelle møder og workshops
  • at kunne skabe energi og engagement mellem deltagerne
  • indsigt i hvordan du bliver en bedre virtuel facilitator
  • at kunne starte en kultur i din organisation ved at inspirere dine deltagere og kollegaer til at ændre måden, de driver deres møder

Om foredragsholderen

Iben Nelson er til daglig mangement konsulent hos Implement Consulting Group, hvor hun laver læringsforløb med fokus på engagement og energi for ledere og organisationer samt teamtræning og udvikling. Hun er også medforfatter til bogen ‘Virtuel facilitering’ fra 2021.

Pris: 280 kr.

(Inklusiv forplejning – inkluderer dog ikke mad til den lille. Det bedes mor eller far selv sørge for).

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er det selvfølgelig gratis. Du skal blot anvende den kode, du har fået fra os, når du tilmelder dig foredraget.

Første gang du tilmelder dig, skal du oprette dig som bruger og indtaste dine oplysninger som angivet.

Foredraget er afholdt
Dato

Torsdag den 28. april 2022 kl. 10:00 – 13:00

Sprog

Foredraget bliver som udgangspunkt afholdt på dansk. Kan dog også holdes på engelsk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest onsdag den 20. april 2022.

Sted

Hummel, Balticagade 20, 8000 Aarhus C