Nick Allentoft til hjemmeside kopi

Forældre i en velfærdsstat

I Danmark bor vi i et velfærdssamfund. Vores fælles intention er omsorg for hinanden, lige muligheder for alle med plads til forskellighed, og drømme om en god fremtid for alle børn. Og når graviditetstesten viser to streger, kommer familier i berøring med en helt ny verden af velfærdstilbud, der starter med konsultationer hos jordemoder, går videre til fødegangen, sundhedsplejen, pasningstilbud, skole osv.

Ifølge journalist, iværksætter og forfatter til bogen ”Velfærdsillusionen” Nick Allentoft er dine muligheder for bevægefrihed som forældre i konkurrence med velfærdsstatens tilbud. ”Pas dit job, betal din skat og aflever dine børn, så de kan klare alt fra sprogtest til afgangseksamen” er ifølge ham kort og godt den opskrift man får, og det kan være svært som familie at afvige fra disse samfundsnormer.

I dette både humoristiske og alvorlige foredrag bliver denne tilstand sat på spidsen og suppleret med foredragsholderens syn på, hvordan man som børnefamilie navigerer mellem stærke normer, politisk korrekthed og behovet for frihed, fantasi og kærlighed.

De fleste forældre vil møde en institution med samfundets øjne og stor tillid. Ledere møder samtidig forældrene med velfærdsstatens krav og rammer i baghovedet. Hvordan håndterer man sådan en virkelighed, når man er forældre i en velfærdsstat, spørger Nick Allentoft og trækker eksempler fra sin personlige erfaring og sine bøger ‘Velfærdsillusionen’ og ‘Bogen til Far’.

Om foredragsholderen

Nick Allentoft er forfatter og uddannet journalist og har som selvstændig været med til at starte flere medier med fokus på samfundsforhold.

Han er tidligere stifter og chefredaktør på DenOffentlige.dk og var medlem af byrådet i Furesø fra 2010-2013; de første tre år for Venstre, det sidste – og siden da – uafhængig af politiske partier.

Og står bag som redaktør og bidragyder til bøgerne ‘Franchising’, ‘Offentlig effektivisering’, ‘OPI – debat og perspektiv innovation’ og ‘Det Personlige Samfund’.

Pris: 280 kr.

(Inklusiv forplejning – inkluderer dog ikke mad til den lille. Det bedes mor eller far selv sørge for).

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er det selvfølgelig gratis. Du skal blot anvende den kode, du har fået fra os, når du tilmelder dig foredraget.

Første gang du tilmelder dig, skal du oprette dig som bruger og indtaste dine oplysninger som angivet.

Foredraget er afholdt
Dato

Torsdag den 24. marts 2022 kl. 10:00 – 13:00

Sprog

Som udgangspunkt dansk, men kan også afholdes på engelsk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest onsdag den 16. marts 2022.

Sted

Lundgrens, Tuborg Boulevard 12, 2900 Hellerup