
Følelsen af travlhed er velkendt, men hvad stiller man op, når dagen er fyldt med møder, mails og meningsløse afbrydelser, og opgaverne aldrig rigtig bliver afsluttet?
Mange oplever, at de er i gang hele dagen uden at komme i mål. At de bruger tid på at få overblik, men aldrig får ro i hovedet. At de træffer hurtige i stedet for gode beslutninger og slutter dagen med for meget i hovedet og for lidt fra hånden.
Til dette foredrag får du konkrete redskaber til at skabe klarhed, struktur og fokus i en travl arbejdsdag og du lærer, hvordan du bruger dine ressourcer klogt og bæredygtigt, både mentalt og praktisk.
Det kræver ikke et nyt system. Det kræver bevidste vaner og metoder, der virker i praksis.
AI er det nyeste værktøj til rådighed for dig og foredraget viser også, hvordan du bruger det som et redskab til at tænke klarere, planlægge smartere og skabe overblik uden at tage over.
Når du har ro i hovedet og dine opgaver og tid arbejder med dig, er vejen lagt til både trivsel og produktivitet. Det er ikke utopi. Det er en forudsætning for at arbejde med kvalitet og overskud.
Med dette foredrag får du:
Nikoline Gudomlund er selvstændig proceskonsulent med speciale i struktur, viden og bæredygtig produktivitet. Hun hjælper virksomheder med at skabe mere klarhed og sammenhæng i hverdagen, så overblik og overskud følges ad, og det bliver lettere at få det vigtige gjort.
Nikoline har en baggrund i projektledelse, organisationsudvikling og læring og har arbejdet med komplekse arbejdsgange og tværfagligt samarbejde i både offentlige og private organisationer. Hun er kendt for sin praksisnære tilgang og for sin evne til at forenkle det komplekse uden at forfladige det. Som en del af sin praksis inddrager hun også AI som et arbejdsredskab, der kan støtte overblik, struktur og beslutningskraft, når det bruges med omtanke. Hun underviser med nærvær og erfaring og skaber et trygt rum, hvor der både er plads til refleksion og konkrete værktøjer.
(Inklusiv forplejning)
Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er foredraget selvfølgelig gratis. Du skal blot bruge den kode, du har fået, når du tilmelder dig.
(OBS! Nuttet baby-støj kan forekomme)
Prisen giver adgang til live streaming af foredraget via Zoom og materiale fra oplægget.
Det bliver ikke optaget.
Du modtager et link dagen inden.
Tirsdag den 23. juni 2026 kl. 10:00 – 13:00
Foredraget bliver i udgangspunktet på dansk, men kan også afholdes på engelsk.
Først-til-mølle dog senest mandag den 15. juni 2026.
Mind Energy, Tangen 29, 8200 Aarhus