Er bestyrelsesarbejde ikke kun for mænd 60+ i jakkesæt med grå manke og en solid CEO-karriere bag sig? Nej! I hvert fald ikke, hvis vi vil skabe vækst i dansk erhvervsliv. Og det vil vi. Og så er der brug for mange flere forskellige profiler i de danske bestyrelser. Kom og hør, hvordan du selv kan komme i gang.
Vi har fået Laura Vilsbæk til at komme og give sin erfaring med bestyrelsesarbejde videre. Laura er en super dygtig formidler, som kan give mange brugbare indspark til bestyrelsesarbejde. Laura Vilsbæk er selv 41, selvstændig og har aldrig været CEO, men hun vil fortælle om sin egen vej til 3 bestyrelser og 3 advisory boards: Hvad kan man selv gøre – og hvad kan andre gøre for én? Og når man så sidder der. Som ny i bestyrelsen. Hvad gør man så? Og hvad gjorde Laura?
Foredraget vil blandt andet komme omkring:
Du vil efter foredraget have kendskab til hvad bestyrelsesarbejde kan være, hvordan du kommer i gang – og hvorfor det også kunne være interessant for dig. Samtidig vil du få brugbare tips og tricks.
Du kan godt glæde dig.
Laura Vilsbæk har sin egen virksomhed, hvor hun arbejde med strategisk og digital forretningsudvikling, som konsulent og som bestyrelsesmedlem. Laura har mere end 15 års erfaring som digital konsulent fra forskellige bureauer, og samtidig står hun bag nyibestyrelsen.dk, som er en håndsrækning til alle, der gerne vil i gang med professionelt bestyrelsesarbejde.
Laura sidder pt. i 3 bestyrelser hos AART architects, Vest Administrationen A/S og Logitrans A/S og i 3 Advisory Boards hos AART designers, Phoenix Design Aid & Fladbro Kro.
(Inklusiv forplejning – inkluderer dog ikke mad til den lille. Det bedes mor eller far selv sørge for).
Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er det selvfølgelig gratis. Du skal blot anvende den kode, du har fået fra os, når du tilmelder dig foredraget.
Første gang du tilmelder dig, skal du oprette dig som bruger og indtaste dine oplysninger som angivet.
Onsdag den 24. april 2019 kl. 10:00 – 13:00
Foredraget bliver afholdt på dansk.
Først-til-mølle dog senest fredag den 19. april 2019
EY, Værkmestergade 25, 8000 Aarhus C.