Hvordan finder man den optimale balance imellem arbejde, familie og fritid?
Giver det overhovedet mening at opdele sin hverdag på den måde, eller bør man snarere lade de forskellige dele smelte mest muligt sammen?
Hvordan skaber man en sund og meningsfuld hverdag for sig selv og sin familie både på kort og lang bane?
Hvad kan man selv gøre – og hvad kan arbejdspladsen gøre?
I en tid hvor ord som ”hybride arbejdspladser”, ”ligestilling”, ”work-life-balance” og ”stresskollaps” fylder i den offentlige debat, presser disse spørgsmål sig mere på end nogensinde. I oplægget vil erhvervspsykolog Camille Leicht præsentere forskning, teori og undersøgelser, som kan gøre os klogere på temaerne.
Der vil være fokus på, hvad man selv kan gøre for at skabe så gode forudsætninger for sit arbejdsliv som muligt, men også på hvilke arbejdsfællesskaber, man med fordel kan opsøge og bidrage til at udvikle.
Camille Leicht er partner i det erhvervspsykologiske konsulenthus IMPAQ. Hun arbejder med en bred vifte af organisationsudviklingsopgaver indenfor det offentlige og private; herunder lederudvikling, visions- og strategiarbejde, kulturforandringsprocesser og teamudvikling.
Camille er certificeret stressbehandler med stor viden om, og erfaring med, at arbejde med bæredygtige arbejdsfællesskaber og stress i organisationer og hos ledere.
Onsdag den 14. september 2022 kl. 10:00 – 13:00
Foredraget bliver afholdt på dansk.
Først-til-mølle dog senest onsdag 7. september 2022.
HR-ON, Østre Stationsvej 27, 3, 5000 Odense C