Mille Skjold

Tag din økonomi til det næste niveau

“Du skal bare lægge et budget.” Har du hørt det før? Hvis det udsagn var rigtigt, så ville vi alle leve det økonomiske liv, som vi går og drømmer om.

Faktisk så handler økonomisk overskud meget lidt om, hvilke økonomiske redskaber vi bruger og langt mere om psykologien bag penge.

Det er nemlig ikke budgettet, men vores hjerner, der styrer, hvordan vi bruger vores penge – og det er ikke altid rationelt.

Derfor er det så vigtigt at kigge nærmere på de psykologiske mekanismer, der ligger til grund for vores pengeadfærd, for kan vi mestre dem, så kan vi skabe det økonomiske overskud, som vi går og drømmer om.

Vil du gerne have mere ud af dine penge, så kom med på en pengerejse med Økonomistas grundlægger Mille Skjold Madsen.

Til dette foredrag vil hun inspirere med sin egen personlige fortælling om at gå fra overtræk til overskud samt give viden og konkrete øvelser, så du kan gå direkte hjem og blive chefen i dit eget økonomiske liv.

Hun vil fortælle, hvorfor et godt økonomisk liv ikke nødvendigvis handler om at tjene flere penge, men at bruge de penge vi har smart og i overensstemmelse med vores værdier og drømme.

Til foredraget får du:

  • Indsigt i, hvordan du fokuserer på dine konkrete pengedrømme og prioriterer dem i din hverdagsøkonomi
  • Viden om, hvordan du sætter konkrete økonomiske mål for dine penge – og en plan for, hvordan du når dem
  • Forståelse for, hvilke pengeoverbevisninger du har med i bagagen, og hvordan de påvirker din måde at bruge penge på.
  • Viden om hvilke barrierer din adfærd og tankegang kan skabe for dine pengemål

Om foredragsholderen

Mille Skjold Madsen er grundlægger af magasinet Økonomista og penge-foredragsholder.

Mille er uddannet journalist og har arbejdet med finansstof de sidste 12 år. Hun er selv gået vejen fra overtræk til overskud, og har brugt de sidste seks år på at inspirere, især kvinder, til en stærkere økonomi gennem sit magasin, foredrag, workshops og sociale medier, og nu har hun samlet alle sine guldkorn i et foredrag.

Fysisk foredrag: 349 kr.

(Inklusiv forplejning)

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er foredraget selvfølgelig gratis. Du skal blot bruge den kode, du har fået, når du tilmelder dig.

Online foredrag: 80 kr.

Prisen giver adgang til livestreaming via Zoom og materialet fra foredraget.

Foredraget bliver ikke optaget.

Du modtager et link ca. 24 timer før.

Dato

Tirsdag den 21. november kl. 10:00 – 13:00

Sprog

Foredraget bliver i udgangspunktet på dansk, men kan også afholdes på engelsk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest mandag den 13. november 2023.

Sted

PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup