
Velkommen i ‘Afdelingen for magisk tænkning’. Stedet, hvor ønsketænkning kan erstatte reel indsats. Hvor kogebøger om kål tæller som at spise kål, og hvor PowerPoints og elastikker pludselig gør en forskel for medarbejdernes sundhedsprognose.
I ‘Afdelingen for magisk tænkning’ er der altid varmt under dynen – men desværre holder selvbedraget os tilbage fra at lykkes, både på arbejdet og derhjemme.
Så hvordan kommer vi ud af Afdelingen?
Ved at omfavne det utrolige potentiale i… middelmådighed.
Øhh, hvad?
Hvem skulle have troet, at det netop er middelmådigheden, der kan bringe os tættere på alt det, vi drømmer om? Større mental trivsel, sundere vaner, øget produktivitet, bedre nattesøvn – og et længere, lykkeligere liv.
I foredraget vil Morten Münster vise, hvorfor vores besættelse af at være ekstraordinær holder os tilbage fra at skabe effektive forandringer.
I oplægget finder du blandt andet ud af:
Og så får I en håndfuld helt praktiske redskaber til at lykkes bedre til at skabe forandringer.
“Det bliver underholdende, dynamisk og tankevækkende.”
Morten Sehested Münster er grundlægger af The Nudging Company. Her opdyrkede han sammen med en masse dygtige kollegaer adfærdsdesign som felt.
Derudover er han forfatter til bestsellerne ‘Personlig indflydelse – den overraskende sandhed om, hvordan man flytter mennesker, holdninger og produkter’ og ‘Jytte fra marketing er desværre gået for i dag’ samt ‘Jytte vender tilbage’.
Morten har sin egen podcast ‘Adfærd’, holder foredrag, masterclasses, konferencer og er konsulent, hvor han hjælper internationale virksomheder og organisationer med implementering af adfærdsdesign.
(Inklusiv forplejning)
Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er foredraget selvfølgelig gratis. Du skal blot bruge den kode, du har fået, når du tilmelder dig.
(OBS! Nuttet baby-støj kan forekomme)
Prisen giver adgang til live streaming af foredraget via Zoom og materiale fra oplægget.
Det bliver ikke optaget.
Du modtager et link dagen inden.
Torsdag den 11. december 2025 kl. 10:00 – 13:00
Foredraget bliver i udgangspunktet på dansk, men kan også afholdes på engelsk.
Først-til-mølle dog senest onsdag den 3. december 2025.
NNE, Bredevej 2, 2830 Virum