Konceptet

I praksis

Netværksmøderne finder sted 1. gang om måneden fra kl. 10:00 - 13:00 på forskellige virksomhedslokationer. Hvert møde består af et 2 timers fagligt input fra foredragsholdere og erhvervsspecialister inden for f.eks. Nudging, ledelse, netværksrelateret salg, personprofilsanalyser og meget mere. Den sidste time består af en kort workshop med fokus på netværkssparring og refleksion om, hvordan man kan implementere det, man har lært i sit arbejde .

Konceptet er tilrettelagt, så babyerne er en naturlig del af seancen, og der må ammes, pusles og leges. Men mødernes fokus handler om deltagerne og deres tanker og behov for faglig sparring og udvikling.

Program

Når vi mødes med de små på armen, består et typisk netværksmøde af:

  • Præsentationsrunde af deltagere
  • Virksomhedspræsentation
  • 2 timers foredrag
  • 1 times netværkssparring om indhold og praktisk implementering

Efter mødet får deltagerne mulighed for at købe bøger af foredragsholderne eller blive inviteret til diverse kurser, seminarer og workshops til nedsatte priser.

"Jeg kan af hjertet anbefale IBB til de kvinder og mænd, som søger faglig input og sparring, efter man har født og nu har en dejlig baby på armen. For mig betød det, at jeg kunne få indsigt i andre forretningsområder, som jeg ikke har berøring med i min hverdag samt møde nye spændende mænd og kvinder fra andre brancher. En perfekt kombination hvor ens professionelle ’jeg’ bliver koblet sammen med det at være mor."

Barselsdeltager, Copenhagen Property Investments

Inspired Beyond Babies - Lyngby Hovedgade 62, 2800 Kgs. Lyngby - CVR: 38506773