Annemette Staal

Adfærdsdesign i kommunikation

Informationskampagner fylder meget inden for kommunikation. Men hvordan sikrer man, at oplysning og gode intentioner faktisk medfører adfærdsændring hos modtagerne?

Svaret findes ifølge adfærdspsykolog Annemette Staal inden for feltet adfærdsdesign. På dette foredrag fortæller hun om, hvordan adfærdsdesign – også kaldet nudging – kan være en værdifuld medspiller i informationskampagner. Det sker med udgangspunkt i større nationale kampagner, som hun selv har rådgivet på.

Teorien og teknikkerne vil blive konkretiseret gennem arbejdscases og hverdagseksempler, og så vil du få et indblik i et helt nyt felt inden for adfærdsdesign: Hverdagsnudging.

Du vil gå fra foredraget med konkrete værktøjer til at skabe adfærdsændrende informationskampagner og skabe ændringer hos dig selv og din familie.

Om foredragsholderen

Annemette Staal er uddannet adfærdspsykolog og arbejder som selvstændig konsulent i adfærdsdesign. Hun hjælper bl.a. danske myndigheder med at skabe de ønskede adfærdsændringer og underviser ledere i adfærdsdesign.

Hun har en baggrund fra reklame- og kommunikationsbureauer og står bag flere offentlige kampagner med adfærdsdesign. Hun er medstifter af et større netværk for adfærdsdesignere og formidler sin viden på kurser og i foredrag

Hun er også forfatter til bogen Valdemar elsker broccoli om nudging i hverdagen og er kvinden bag Instagram-profilen @hverdagsnudging.

Pris: 280 kr.

(Inklusiv forplejning – inkluderer dog ikke mad til den lille. Det bedes mor eller far selv sørge for).

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er det selvfølgelig gratis. Du skal blot anvende den kode, du har fået fra os, når du tilmelder dig foredraget.

Første gang du tilmelder dig, skal du oprette dig som bruger og indtaste dine oplysninger som angivet.

Dato

Torsdag den 27. maj 2021 kl. 10:00 – 13:00

Sprog

Foredraget bliver afholdt på dansk.

Tilmelding

Først-til-mølle dog senest onsdag den 19. maj 2021.

Sted

Vi vender lige straks tilbage med stedet for dagen. Vi lover, at det bliver børnevenligt.