Projektlederen i førersædet

Foredraget

Mange projektledere oplever, at det kan være en svær opgave at sikre fremdriften i deres projekt. Ofte har deres projektsponsor og nøgleinteressenter fokus andre steder i organisationen og lever ikke op til deres roller og ansvar. Konsekvensen er, at der ikke bliver taget de nødvendige strategiske beslutninger og projektet forsinkes.

Foredraget handler om, hvordan du som projektleder kan opnå større indflydelse og dermed sikre fremdrift i projektet. Her spiller relationen en central rolle og du får en køreplan til, hvordan du bedst opbygger frugtbare samarbejdsrelationer med dine vigtigste interessenter.

Du får konkrete råd og værktøjer til at styrke din personlige kommunikation og til opbygning af sunde arbejdsrelationer. Foredragets ramme er projektlederverdenen, men indholdet er universelt og relevant for alle, der indgår i arbejdssammenhænge.

Om foredragsholderen

Som administrerende direktør for konsulenthuset NorthHouse Partners er Trine Krarup ansvarlig for den daglige drift, forretningsudvikling, salg og kunderelationer. Desuden underviser hun projektledere i personlig kommunikation og personlig indflydelse.

Trine lever og ånder for at formidle. Det ligger i hendes natur at inspirere andre med historier om, hvordan ting kan gøres bedre og hvordan man opnår solide resultater. Hun er den begejstrede budbringer af NorthHouse Partners’ projektoptimeringskoncept Delivery Excellence, der fungerer som fyrtårn for en række store organisationer og hjælper kunderne med at skabe enestående resultater.

Praktisk information

Dato:
Onsdag den 28. februar kl. 10:00 – 13:00

Sprog:
Foredraget bliver afholdt på dansk

Tilmelding:
Først-til-mølle dog senest mandag den 12. februar 2018

Sted:
Plesner
Amerika Plads 37
2100 København Ø

 

 

Inspired Beyond Babies - Lyngby Hovedgade 62, 2800 Kgs. Lyngby - CVR: 38506773