Lean - undgå spildtid

Foredraget

Til dette foredrag vil partner og Lean-ekspert, Ann Møller Svendsen fra Lean Akademiet, gennemgå den nødvendige og basale viden om Lean principper og teknikker. Dagen vil være fyldt med gode cases, sjove spil og ikke mindst praktiske øvelser. Glæd dig til nogle lærerige timer, hvor du vil blive klogere på:

  • Introduktion til historien bag Lean
  • De 5 Lean principper
  • De 8 former for spild
  • Overblik over Lean værktøjer og teknikker
  • Lean i praksis

Du får konkrete værktøjer, der er lige til at tage med hjem og bruge. Og bare rolig; der bliver ikke en eksamen, når dagen er omme, og du vil heller ikke få hjemmearbejde for. Men én ting er sikkert; du vil aldrig være den samme igen. Du vil indtænke effektivitet i alt, hvad du gør.

Om foredragsholderen

Ann er uddannet revisor med en baggrund som økonomichef, fabrikschef og administrerende direktør og har arbejdet i næsten 10 år med Lean i Automobilindustrien.  Ann har desuden en solid teoretisk ballast inden for strategi og ledelse og har siden 1999 implementeret Lean og proceseffektiviseringer i både offentlige og private virksomheder, såvel produktion som administration. Ann har stor erfaring med offentlige institutioner, universiteter og produktionsvirksomheder.  Ann beskæftiger sig i dag primært med uddannelse og undervisning af virksomhedernes ansatte og har blandt andet udviklet Lean Akademiets anerkendte Lean Manager uddannelse.

Ann har derudover udviklet Lean spil, som i dag anvendes over hele verden, og har desuden udviklet systemer til Performance Management.

Praktisk information

Dato:
Torsdag den 23. november kl. 10:00 – 13:00

Sprog:
Foredraget bliver afholdt på dansk

Tilmelding:
Først-til-mølle dog senest den 13. november 2017

Lokation:
PANDORA A/S
Havneholmen 17-19
1561 København V

Inspired Beyond Babies - Lyngby Hovedgade 62, 2800 Kgs. Lyngby - CVR: 38506773