Personlig branding

Foredraget

Ved du præcist, hvad dit unikke, personlige brand er? Og gør dine kolleger, dit professionelle netværk og din leder det også? Nu du er på barsel og lidt på afstand af din travle arbejdshverdag, kunne det være et oplagt tidspunkt at nærstudere, måske kalibrere og optimere dit brand - og ikke mindst overveje, hvordan du kommer i mål. Især også hvis du allerede er begyndt at gøre dig tanker om kommende opgaver, du gerne vil udfordre dig selv med og byde ind på. 

Foredraget giver dig det her med hjem:
  • Inspiration til at arbejde med din personlige brandingstrategi
  • Nogle konkrete redskaber til at tydeliggøre og synliggøre dit brand i din organisation og netværk
  • Input til reflektere over og klarlægge dit brand på den lidt længere bane, hvad du gerne vil arbejde hen imod

Om foredragsholderen

Karen Henningsen rådgiver, underviser og coacher til daglig en bred vifte af højtuddannede medlemsprofiler hos Akademikernes A-kasse. Nøgleord der beskriver Karens arbejde er især forretningsforståelse, afklaring og målretning af kompetencer i forhold til karriereveje, synlighed og dermed også fokus på det personlige, faglige brand og netværk/LinkedIn.
 
Har du spørgsmål eller forslag til emnet inden netværksmødet den 24 januar, er du velkommen til at kontakte Karen på LinkedIn.

Praktisk information

Dato:
Torsdag den 24. januar kl. 10:00 – 13:00

Sprog:
Foredraget bliver afholdt på dansk

Tilmelding:
Først-til-mølle dog senest mandag den 14. januar 2019

Sted:
Vi vender lige straks tilbage med, hvor arrangementet finder sted. Vi lover, at det er børnevenligt.

Pris

250 kr. inkl. forplejning (inkluderer dog ikke mad til den lille. Det bedes mor eller far selv sørge for).

Har du allerede et medlemsskab hos Inspired Beyond Babies, er det selvfølgelig gratis. Du skal blot anvende den kode, du har fået fra os, når du tilmelder dig foredraget.

Første gang du tilmelder dig, skal du oprette dig som bruger og indtaste dine oplysninger som angivet.

Inspired Beyond Babies - Lyngby Hovedgade 62, 2800 Kgs. Lyngby - CVR: 38506773