Offline - forskellen på at leve bevidst i nuet og at eksistere i rutinen

Foredraget

Speciallæge Imran Rashid har en mission. Han vil oplyse om konsekvenserne af vores bevidstløse vandren rundt i den digitale jungle. Den truer nemlig med at opsluge både dig og dit barn, mener han.

Digitaliseringen i dens nuværende form er skadelig for mennesker, og at der er brug for handling nu. I realiteten er vi alle endt i verdens største kommercielt styrede eksperiment; Hvor teknologi, der laver om på vores psyke og hjerne anvendes 24/7, men uden at vi for alvor ved, hvad vi udsætter os selv for.

Disse skadelige påvirkninger beskrives med begreberne Digital Forurening samt Digitalt Fragmenterings Syndrom (DFRAG) og er med til at skabe nogle forklaringsmodeller – og samtidigt med til at anvise, hvordan vi som individer kommer tilbage på sporet igen.

I løbet af dagen får du:  

  • En teoretisk gennemgang af de fundamentalt forskellige adfærdsmønstre, som mennesker har og som kan påvirkes såvel udefra som indefra.
  • En kort indføring i hvordan teknologien er designet
  • En gennemgang af de mulige udfordringer, som er forbundet med et ubevidst og ukritisk digitalt medieforbrug for såvel børn som voksne.

Om foredragsholderen

Imran Rashid er speciallæge, iværksætter og forfatter til flere bestsellere om, hvad teknologi gør ved mennesker. Herudover arbejder han med sundhedsformidling indenfor digital sundhed og har bl.a. stiftet konsulentfirmaet SundDigital, der bl.a rådgiver pensionsselskaber, ministerier og private virksomheder om sund digitalisering.

Han er forfatteren bag den tankevækkende bog “SLUK – kunsten at overleve en digital verden” (2017), som fokuserer på hvordan digitaliseringen konkret påvirker mennesker, og hvad det egentlig betyder for vores fysiske og mentale sundhed, når vi tjekker vores telefoner op imod 150 gange dagligt og konstant skal bearbejde enorme mængder digital information. I 2019 skrev han opfølgeren “Offline” sammen med marketingseksperten Søren Kenner, hvor de sammen har en udført en grundig research af digitaliserings evne til at skade menneskets helbred. 

Han er desuden medstifter af Kreakassen, som han har sammen med sin hustru Naomi. De er forældre til Sarah på 9 og Isak på 6 år.

Praktisk information

Dato:
Tirsdag den 27. august kl. 10:00 – 13:00

Sprog:
Foredraget bliver afholdt på dansk

Tilmelding:
Først-til-mølle dog senest fredag den 16. august 2019

Sted:
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod  Brygge 31-33
1780 København V

Pris

280 kr. inkl. forplejning (inkluderer dog ikke mad til den lille. Det bedes mor eller far selv sørge for).

Har du allerede et medlemsskab hos Inspired Beyond Babies, er det selvfølgelig gratis. Du skal blot anvende den kode, du har fået fra os, når du tilmelder dig foredraget.

Første gang du tilmelder dig, skal du oprette dig som bruger og indtaste dine oplysninger som angivet.

Inspired Beyond Babies - Hollandsvej 12, 2. 2800 Kgs. Lyngby - CVR: 38506773 
Copyright 2019 © All rights Reserved. Inspired Beyond Babies