Kulturel intelligens

Foredraget

Verden er blevet mindre og vi rejser mere end nogensinde før – både privat og professionelt. Diversitet og inklusion har været på agendaen længe, og det er en illusion at tro, at vi mennesker i bund og grund har de samme værdier, og derfor til enhver tid kan leve og arbejde sammen uden misforståelser. Til gengæld er det ret enkelt, at blive mere bevidst om sin egen kultur, sine egne ubevidste fordomme og sin kulturelle intelligens, CQ, og dermed blive bedre til at samarbejde og inkludere – både på tværs af nationale og organisations-kulturer.

Til foredraget får du: 

  • en gennemgang af, hvad kulturel intelligens er
  • en gennemgang af de fire komponenter, du kan arbejde med for at blive mere bevidst om, hvordan du samarbejder kulturelt intelligent
  • et indblik i nogle af de blind spots, der giver støj på linjen og om vi danskere er særligt udfordrede? 
  • hvordan bliver vi mere bevidste om blind spots og hvordan vi kan ændre vores adfærd, når rammerne skifter

Om foredragsholderen

Katinka Hyllested er til daglig Head of Learning and Development, Global Office i Pandora og har været konsulent i mere end ti år. Hun har de senere år specialiseret sig i at måle og arbejde med menneskers kulturelle intelligens for bedre at kunne arbejde på tværs af kulturer og for bedre at imødegå forandringer, særligt når man arbejder i globale virksomheder.

Katinka er uddannet cand. mag. i fransk og sociologi i Danmark og Frankrig, certificeret i at måle både kulturel intelligens, CQ®, fra Cultural Intelligence Center, US og bruge Intercultural Readiness Check® og har boet og arbejdet flere steder i verden.

Praktisk information

Dato:
Torsdag den 13. juni kl. 10:00 – 13:00

Sprog:
Foredraget bliver afholdt på dansk

Tilmelding:
Først-til-mølle dog senest onsdag den 5. juni 2019

Sted:
Novo Nordisk, Novo Alle 1 (bygning NN1), 2880 Bagsværd

Pris

280 kr. inkl. forplejning (inkluderer dog ikke mad til den lille. Det bedes mor eller far selv sørge for).

Har du allerede et medlemsskab hos Inspired Beyond Babies, er det selvfølgelig gratis. Du skal blot anvende den kode, du har fået fra os, når du tilmelder dig foredraget.

Første gang du tilmelder dig, skal du oprette dig som bruger og indtaste dine oplysninger som angivet.

Inspired Beyond Babies - Hollandsvej 12, 2. 2800 Kgs. Lyngby - CVR: 38506773 
Copyright 2019 © All rights Reserved. Inspired Beyond Babies