God arbejdslyst

Foredraget

Arbejde er en stor del af menneskers liv - vi bruger faktisk halvdelen af vores vågne tid på at arbejde. Derfor skal arbejdslivet helst give mening.

Krifas Videncenter for God Arbejdslyst undersøger i samarbejde med Institut for Lykkeforskning og Kantar Gallup A/S, hvad der skaber trivsel og motivation i arbejdslivet. Siden 2015 har vi hvert år spurgt 2.500 danskere om deres arbejdsliv, og vi har fundet ud af, at særligt 7 faktorer har stor indflydelse:

  • Mening
  • Ledelse
  • Balance
  • Mestring
  • Medbestemmelse
  • Kollegaer
  • Resultater

I løbet af dagen vil du få indsigt i kortlægningen af danskernes generelle arbejdslyst, og få svar på spørgsmål som:

  • Hvordan har vi det egentlig på arbejde?
  • Kan vi mestre vores arbejdsopgaver?
  • Hvordan er relationen til vores leder?
  • Og føler vi, at vi har nok tid til at kunne levere kvalitet i vores arbejde?

Derudover vil du også få mulighed for at måle egen arbejdslyst, og få en god snak herom.

Om foredragsholderen

Mette Kops Kronback arbejder til dagligt som arbejdslystkonsulent i Krifa. Hendes job består i at lave trivselsmålinger, afholde workshops og undervise i trivsel og arbejdslyst, primært i hovedstaden.

Hun har en baggrund som bachelor i musik og dansk, men udover at have arbejdet som lærer, har hun holdt utallige foredrag om bl.a. mobning, stress og konflikthåndtering. Senest har hun læst forandringsledelse ved APMG International. Mette har mere end 25 års undervisningserfaring.

Praktisk information

Dato:
Torsdag den 19. marts 2020 kl. 10:00 – 13:00

Sprog:
Foredraget bliver afholdt på dansk

Tilmelding:
Først-til-mølle dog senest mandag den 9. marts 2020

Sted:
Vi vender straks tilbage med stedet for dagen, og lover at det bliver børnevenligt. 

Pris

280 kr. inkl. forplejning (inkluderer dog ikke mad til den lille. Det bedes mor eller far selv sørge for).

Har du allerede et medlemskab hos Inspired Beyond Babies, er det selvfølgelig gratis. Du skal blot anvende den kode, du har fået fra os, når du tilmelder dig foredraget.

Første gang du tilmelder dig, skal du oprette dig som bruger og indtaste dine oplysninger som angivet.

Inspired Beyond Babies - Hollandsvej 12, 2. 2800 Kgs. Lyngby - CVR: 38506773 
Copyright 2019 © All rights reserved. Inspired Beyond Babies. Privatlivspolitik