Fra bevidstløs smalltalk til bevidst netværk

Foredraget

Camilla Lærke Lærkesens foredrag er oprindeligt designet til introverte. Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal være introvert for at få noget ud af det. Det er en netværkstilgang til alle dem, der er trætte af at netværk er en overfladisk disciplin, som man bare skal gennemføre.

I virkeligheden er dit netværk alle dem, du møder på din vej, og vi kender allerede mange flere end vores hjerner kan kapere. Så tricket er ikke at smalltalke med nye mennesker – tricket er at gennemskue, hvordan vi bedst aktiverer og bruger det netværk, vi allerede har.

Den uklare forestilling om, hvad det egentlig vil sige at netværke gør, at mange slet ikke kaster sig ud i det. Til foredraget får du brudt  netværksprocessen ned i fire overskuelige dele:

  • Forberedelse

Det handler om at gå fra bevidstløs smalltalk til bevidst netværk, forstået på den måde, at der ikke er nogen grund til at netværke fuldstændig hovedløst uden formål, bare fordi man skal.

Derfor er første skridt at se på formålet: Netværker du for at få et nyt job? Nye kunder? Flere kontakter på LinkedIn? En plads i Mads og Monopolet ved siden af Hella Joof? En studiegruppe? En kantinekammerat? Hvis ikke vi har et konkret mål, er vi i hvert fald stensikre på ikke at lykkes – og så netværker vi bare i blinde.

  • Henvendelse

Hvor pushy må man være? Hvor meget skal man give af sig selv? Må man gerne sende en e-mail? Hvad med det fysiske netværksmøde?

Her lærer du blandt andet, hvordan du kan forberede dig, når du skal til konferencer og netværke ansigt til ansigt.

  • Opfølgning

Opfølgning er det absolut vigtigste og absolut mest oversete punkt. Alt for mange netværksmøder og LinkedIn-hilsner løber ud i sandet, fordi vi glemmer, hvad vi egentlig talte om over den kaffe der, og hvad der så skulle ske. Og så er vi tilbage ved spild at tid og energi. 

  • Fornyelse

Hvordan finder jeg frem til de mennesker, jeg har noget til fælles med? Og hvordan finder de frem til mig?

Her findes der forskellige effektive måder at lave research og google-alerts på, som åbner for nysgerrigheden og gåpåmodet til at undersøge, hvem der ellers kunne være interessante at netværke med.

Om foredragsholderen

Camilla er uddannet coach ved coachinghuset Mindjuice, og har gennem mange år arbejdet med netværk. Hun har både gennemført den regulære ICF-godkendte coachuddannelse og den udvidede Master- og teamcoach uddannelse hos Mindjuice. Nu tilbyder hun coachingsessioner med udgangspunkt i introverte problemstillinger. Hun er desuden også uddannet retoriker.

Praktisk information

Dato:
Onsdag den 26. september kl. 10:00 – 13:00

Sprog:
Foredraget bliver afholdt på dansk

Tilmelding:
Først-til-mølle dog senest onsdag den 19. september 2018

Sted:
Vi vender lige straks tilbage med, hvor arrangementet finder sted. Vi lover, at det er børnevenligt.

Pris

250 kr. inkl. forplejning (inkluderer dog ikke mad til den lille. Det bedes mor eller far selv sørge for).

Har du allerede et medlemsskab hos Inspired Beyond Babies, er det selvfølgelig gratis. Du skal blot anvende den kode, du har fået fra os, når du tilmelder dig foredraget.

Første gang du tilmelder dig, skal du oprette dig som bruger og indtaste dine oplysninger som angivet.

Inspired Beyond Babies - Lyngby Hovedgade 62, 2800 Kgs. Lyngby - CVR: 38506773