Feedback – fra sur pligt til læringskultur 

Foredraget

Med konsulent Morten Melby ved roret vil foredraget give dig viden og indsigt, som vil gøre dig i stand til at møde feedbacksituationer med fornyet mod. Gennem foredraget lærer du blandt andet, hvad det kræver for at opbygge en sund feedbackkultur, du vil lære mere om dine egne behov for feedback, og hvorfor efterspørgsel virker meget stærkere end årlige MUS-samtaler.

Dagens indhold består af:  

  • Hvad er feedback
    Få et fælles sprog omkring feedback og en forståelse for de psykologiske behov der ligger bag feedback
  • Den sunde feedbackkultur
    En sund feedbackkultur byder på mere end feedbackmodeller og evalueringsskemaer. Vi kommer her rundt om de 5 søjler der er fundamentet i en sund feedbackkultur
  • Feedback af høj kvalitet
    Alle mennesker er forskellige og har forskellige præferencer for at modtage og give feedback. Dog er der nogle fælles træk for, hvad feedback af høj kvalitet indebærer.
  • Fra “push” til “pull”
    Hvorfor vi bør opsøge feedback fremfor at fokusere på at give det, hvad det gør ved kulturen, samt et værktøj til at opsøge feedback.

Du vil få: 

  • Forståelse for at feedback både er anerkendelse, udvikling og evaluering. Alle ting som taler ind til forskellige menneskelige behov.
  • Viden om hvad en sund feedbackkultur bygger på, og indsigt i hvad, samt hvordan I kan arbejde videre med feedback i jeres organisation
  • Kendskab til hvad god feedback indebærer, og hvad du  kan gøre for at øge kvaliteten af din feedback
  • Et simpelt værktøj, der kan hjælpe dig med at gå ud og opsøge relevant feedback på en nem måde

Om foredragsholderen

Morten Melby har en baggrund som officer i Flyvevåbnet og elitesportsatlet og har derfor modtaget feedback på mange forskellige måder, og mærket hvordan han har rykket sig herigennem. De sidste 4 år har Morten sammen med sine partnere i Feedwork støttet opbygningen af sunde feedbackkulturer i både offentlige og private virksomheder. Mortens seneste projekter tæller blandt andet virksomheder som L’Oreal, Grundfos, Novo Nordisk og Vejdirektoratet. I efteråret blev Morten selv far for første gang, og han mener at have lært en række nye lektier om feedback i den forbindelse.

Læs mere om deres arbejde på www.feedwork.dk

Praktisk information

Dato:
Onsdag den 27. maj kl. 10:00 – 13:00

Sprog:
Foredraget bliver afholdt på dansk

Tilmelding:
Først-til-mølle dog senest tirsdag den 19. maj 2020

Sted:
Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith, Vester Farimagsgade 23, 1606 København

Pris

280 kr. inkl. forplejning (inkluderer dog ikke mad til den lille. Det bedes mor eller far selv sørge for).

Har du allerede et medlemsskab hos Inspired Beyond Babies, er det selvfølgelig gratis. Du skal blot anvende den kode, du har fået fra os, når du tilmelder dig foredraget.

Første gang du tilmelder dig, skal du oprette dig som bruger og indtaste dine oplysninger som angivet.

Inspired Beyond Babies - Hollandsvej 12, 2. 2800 Kgs. Lyngby - CVR: 38506773 
Copyright 2019 © All rights reserved. Inspired Beyond Babies. Privatlivspolitik